\nPete Doherty skal snart d\u00f8. Det st\u00e5r nu mellem linierne i utallige skandalehistorier om ham, og det l\u00e5 allerede antydet i det kaos som gav lyd og n\u00e6ring til The Libertines, det fremragende band han blev smidt ud af sidste \u00e5r.<\/p>\n
Der er en tung ironi i at personlig destruktion kan v\u00e6re s\u00e5 effektivt et br\u00e6ndstof at lave livsbekr\u00e6ftende musik p\u00e5. The Libertines’ st\u00f8rste kvalitet var nok den anarkistiske turbulens af tilv\u00e6relse ude af kontrol, der konstant l\u00e5 i sangene. Det gav en lysende energi og en f\u00f8lelse af h\u00e5rd n\u00f8dvendighed.<\/p>\n
Den film forts\u00e6tter nu for Pete i Babyshambles. Deres nye single med den sl\u00e5ende titel “Fuck Forever” er noget af det bedste h\u00f8rt l\u00e6nge. Falsk sang, ustemte guitarer, en rytmegruppe der sejler afsted, det burde ikke fungere og g\u00f8r det kun forbi stakkels Pete Doherty br\u00e6nder op midt i hele rodebutikken.<\/p>\n
Sj\u00e6ldent har en personlig deroute lydt s\u00e5 cool og attraktiv. S\u00e5 lige nu er Pete derfor den unge, hippe junkiestjerne i de engelske blade og magasiner. Om f\u00e5 \u00e5r vil samme medier formodentlig skildre ham som et forsvarsl\u00f8st skvat. Er det for kynisk indtil da at h\u00e5be p\u00e5 flere berusende sange fra taberfesten?<\/p>\n