{"id":15753,"date":"2010-09-25T16:56:37","date_gmt":"2010-09-25T14:56:37","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=15753"},"modified":"2010-09-25T16:56:37","modified_gmt":"2010-09-25T14:56:37","slug":"m%c3%b8rket-og-lyset","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/m%c3%b8rket-og-lyset\/","title":{"rendered":"M\u00f8rket og lyset"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Nu skal det v\u00e6re. Jeg har n\u00e6vnt Nick Drake en passant<\/em>, da jeg omtalte Philip Selways nye album her for nylig<\/a>. Og jeg havde et kort indl\u00e6g om ham for 5 \u00e5r siden<\/a>. Denne gang vil jeg give manden den omtale, han fortjener. Anledningen kan v\u00e6re, at jeg omsider har taget mig sammen og skiftet den ellers udm\u00e6rkede opsamling Way To Blue<\/em> ud med Nick Drakes samlede diskografi. Det var ikke sv\u00e6rt; der var kun tre albums og en posthum cd med uudgivet materiale. Og det var tilmed billigt, vel n\u00e6ppe mere end 160 kr. for hele herligheden. Der er en s\u00e6rlig, lidt upersonlig fornemmelse ved at k\u00f8be musik p\u00e5 nettet.<\/p>\n

F\u00f8rste gang, jeg st\u00f8dte p\u00e5 Nick Drake var i mine teenage\u00e5r, hvor jeg h\u00f8rte Erik Kramsh\u00f8js portr\u00e6tudsendelse p\u00e5 P3 (det var dengang) og inds\u00e5, at her var tale om et helt s\u00e6rligt talent, der dengang var ved at g\u00e5 i glemmebogen. Men optaget som jeg var af den musik, der dengang dukkede op, fik jeg aldrig ordentligt stiftet det musikalske bekendtskab.<\/p>\n

Ligesom Tim Buckley (1947-1975) og Phil Ochs (1940-1976) var Nick Drake (1948-1974) en singer-songwriter, der dukkede op i 1960’er og d\u00f8de ung midt i 1970’erne. Hvor Buckley og Ochs kom fra en amerikansk folk-tradition (og Ochs var meget politisk bevidst, noget s\u00e5 s\u00f8rgeligt sj\u00e6ldent som en amerikansk socialist), var Drake del af en britisk – eller n\u00e6rmere bestemt engelsk – folk-tradition. Denne tradition tilf\u00f8rer han sin klare vokal, et virtuost arpeggio-pr\u00e6get guitarspil og en afd\u00e6mpet lyrisk stil, hvor vemod og mod m\u00f8des. Nogle har kaldt Nick Drake for en “m\u00f8rk udgave af Donovan”, men d\u00e9t synes jeg er en plat sammenligning. Mange af Nick Drakes sange og deres arrangementer ejer den s\u00e6rlige, tidl\u00f8st universelle kvalitet som denne type akustisk baserede sangskrivning ofte str\u00e6ber efter, men kun sj\u00e6ldent n\u00e5r.<\/p>\n

Nick Drakes karriere er kort: hans sidste \u00e5r er plaget af en klinisk depression, og han d\u00f8r 26 \u00e5r gammel af en overdosis antidepressiv medicin – formodentlig ved et regul\u00e6rt uheld.<\/p>\n

Engang var Nick Drake vel et kultf\u00e6nomen og som s\u00e5 mange andre musikalske begavelser, der d\u00f8de alt for tidligt (Jimi Hendrix, Janis Joplin, Ian Curtis, Kurt Cobain, Billy Mackenzie, John Lennon osv.) blev han tildelt en myte, der nok er med til at forhindre os i at v\u00e6rds\u00e6tte hans musik for d\u00e9t den er og g\u00f8r det sv\u00e6rere for os at se de mange facetter, der ikke er del af myten om den tragisk-romantiske kunstner. Pastorinden skal i den sammenh\u00e6ng v\u00e6re mit sandhedsvidne; forleden udbr\u00f8d hun at “d\u00e9t der er et godt album”. Hun havde aldrig h\u00f8rt om Nick Drake f\u00f8r og kendte intet til hans tragiske sk\u00e6bne.<\/p>\n

Derfor her en ultrakort guide. P\u00e5 debutalbummet\u00a0Five Leaves Left <\/em>er det folk fra Pentangle, der akkompagnerer ham og orkesterarrangementerne st\u00e5r vennen Robert Kirby. Her finder vi “Cello Song” og “Fruit Tree”. P\u00e5 opf\u00f8lgeren\u00a0Bryter Later<\/em> er selveste Richard Thompson og John Cale med, og vi f\u00e5r bl.a. den ironisk-soulede “Poor Boy”, “Hazey Jane I” og den af h\u00e5b gennemlyste “Northern Sky”. Denne plade kunne (og burde) v\u00e6re blevet det kommercielle cross-over gennembrud, men den solgte kun mellem 3000 og 4000 eksemplarer. Endelig, p\u00e5\u00a0Pink Moon<\/em>, er der kun Nick Drake selv p\u00e5 guitar og klaver, og den smerteligt smukke “Things Behind The Sun” er et h\u00f8jdepunkt. Titelnummeret blev mange \u00e5r senere brugt i en tv-reklame for Volkswagen. Nogen m\u00e5 vel have syntes, at det var passende. De posthumt udgivne numre t\u00e6ller “Black Eyed Dog” og “Time Of No Reply”.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nu skal det v\u00e6re. Jeg har n\u00e6vnt Nick Drake en passant, da jeg omtalte Philip Selways nye album her for nylig. Og jeg havde et kort indl\u00e6g om ham for 5 \u00e5r siden. Denne gang vil jeg give manden den omtale, han fortjener. Anledningen kan v\u00e6re, at jeg omsider har taget mig sammen og skiftet … L\u00e6s videre M\u00f8rket og lyset<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n