{"id":1601,"date":"2007-09-12T16:01:34","date_gmt":"2007-09-12T14:01:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=1601"},"modified":"2007-09-12T16:01:34","modified_gmt":"2007-09-12T14:01:34","slug":"strangeways","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/strangeways\/","title":{"rendered":"Strangeways"},"content":{"rendered":"

\"smiths_-_strangeways_here_we_come.jpg\"<\/a><\/p>\n

I dag for 20 \u00e5r siden udkom NME med en ekstatisk foranmeldelse<\/a> af Strangeways, Here We Come, The Smiths’ fjerde og sidste egentlige studiealbum. Henover sommer var rygterne begyndt at l\u00f8be om uro i bandet, og da s\u00e5 Johnny Marr tr\u00e5dte frem i et interview, ligeledes i NME, under overskriften ‘Why I Quit The Smiths’, var der ingen vej tilbage.<\/p>\n

F\u00f8rstesingle ‘Girlfriend In A Coma’ blev sendt ud i august, med typisk Marr-ubesv\u00e6ret og s\u00e6regen popmusik under Morrissey’s d\u00f8dskredsende ord. Ofte n\u00e5r et band opl\u00f8ses, h\u00f8res konflikterne og udt\u00f8mningen af energi i dets sidste indspilninger, men ikke her. Kvaliteten af ‘Girlfriend…’ til trods, var der derfor alligevel udbredt bekymring for, at Strangeways ville v\u00e6re en krampetr\u00e6kning snarere end en endelig manifestation af kollektiv styrke.<\/p>\n

S\u00e5 vi blev b\u00e5de opmuntrede og vemodige dengang af det NME-skriv. Lettede fordi det syntes lykkedes for The Smiths med et album p\u00e5 h\u00f8jde med, om ikke h\u00f8jere end, forg\u00e6ngeren The Queen Is Dead. Men ogs\u00e5 derfor ekstra \u00e6rgelige over, at noget S\u00c5 blomstrende kreativt, som samarbejdet mellem Morrissey, Marr, Joyce og Rourke, nu var forbi og fortid, br\u00e6ndt p\u00e5 det alter af ‘personlige forskelligheder’, som alle orkestre – undtagen m\u00e5ske lige TV2, D\u2020A\u2020D og Rolling Stones – m\u00e5 lade livet p\u00e5.<\/p>\n

I interviews lige siden har b\u00e5de Morrissey og Marr, n\u00e5r samtalen falder p\u00e5 The Smiths, uden t\u00f8ven udpeget Strangeways som favoritalbummet. Sikkert fordi det er der, bandet tr\u00e6der frem fra enhver aspiration og med naturligt sikker h\u00e5nd leverer sin mest facetterede og afvekslende longplayer. Strangeways besidder en modenhed i udtryk, en finesse og flertydighed, som The Queen Is Dead – trods un\u00e6vneligt mange andre kvaliteter – ikke er i n\u00e6rheden af.<\/p>\n

Strangeways, Here We Come udkom d. 28. september, 1987, og blev i lyset af The Smith’s opl\u00f8sning mere v\u00e6rdsat som en gravsten over bandet og den periode det havde regeret, end som et fritst\u00e5ende album, med eget liv og syn p\u00e5 verden. Her 20 \u00e5r efter, med Morrissey langt afsted p\u00e5 helt egen vej, med Johnny Marr s\u00e5 fortabt underpr\u00e6sterende, er det lettere, uden det samme emotionelle drivgods, at h\u00f8re Strangeways for hvad det er; et exceptionelt album af et sj\u00e6ldent godt band, p\u00e5 toppen af dets ydeevne.<\/p>\n

Side A
\n1 “A Rush and a Push and the Land Is Ours”
\n2 “I Started Something I Couldn’t Finish”
\n3 “Death of a Disco Dancer”
\n4 “Girlfriend in a Coma”
\n5 “Stop Me If You Think You’ve Heard This One Before”<\/p>\n

Side B
\n1 “Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me”
\n2 “Unhappy Birthday”
\n3 “Paint a Vulgar Picture”
\n4 “Death at One’s Elbow”
\n5 “I Won’t Share You”<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I dag for 20 \u00e5r siden udkom NME med en ekstatisk foranmeldelse af Strangeways, Here We Come, The Smiths’ fjerde og sidste egentlige studiealbum. Henover sommer var rygterne begyndt at l\u00f8be om uro i bandet, og da s\u00e5 Johnny Marr tr\u00e5dte frem i et interview, ligeledes i NME, under overskriften ‘Why I Quit The Smiths’, … L\u00e6s videre Strangeways<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n