{"id":16891,"date":"2010-11-26T18:21:37","date_gmt":"2010-11-26T17:21:37","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=16891"},"modified":"2010-11-26T18:21:37","modified_gmt":"2010-11-26T17:21:37","slug":"the-only-sound-that-matters","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/the-only-sound-that-matters\/","title":{"rendered":"The Only Sound That Matters"},"content":{"rendered":"

<\/embed><\/object><\/p>\n

I vores albumoversigt for tre \u00e5r siden<\/a> roste jeg duo-pladen Raising Sand<\/em> med Robert Plant og Alison Krauss i h\u00f8je toner. Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle blive s\u00e5 begejstret for et album med den gamle Led Zeppelin-sanger! Jens var dengang lidt skeptisk, men ogs\u00e5 han lod sig siden overbevise om albummets store kvaliteter.<\/p>\n

I \u00e5r kom s\u00e5 Robert Plants egen opf\u00f8lger, Band Of Joy<\/em>. Titlen er taget fra hans oprindelige gruppe f\u00f8r Led Zeppelin, men musikalsk er vi ligesom p\u00e5 Raising Sand<\/em> langt fra gamle dages hippie-bulderrock. Igen besj\u00e6ler Robert Plant et amerikansk musikunivers med country, folk og blues som hovedingredienserne. Og igen f\u00e5r vi at h\u00f8re hvor udtryksfuld og nuanceret en sanger, den langh\u00e5rede engl\u00e6nder p\u00e5 62 faktisk er. Og igen arbejder han sammen med bundsolide countrynavne, denne gang guitarist Buddy Miller og sangerinde Patty Griffin. Hun er bestemt til at h\u00f8re i baggrunden, men nogen deciderede duetter er der ikke. (Gillian Welch og David Rawlings bliver takket for deres store g\u00e6stfrihed i noterne, men de er dog ikke med)<\/p>\n

Alle sange p\u00e5 n\u00e6r \u00e9n enkelt er coverversioner. Her er bl.a. den gribende “Harm’s Swift Way” af Townes Van Zandt, et Richard Thompson-nummer, hele to numre fra amerikanske Low, \u00a0“Angel Dance” af Hidalgo & Perez fra Los Lobos (se ovenfor!) og “The Only Sound That Matters”, et s\u00e6rdeles velskrevet nummer af den lidet kendte Texas-gruppe Milton Mapes – og albummet fremst\u00e5r ikke desto mindre som en vellykket helhed.<\/p>\n

NME kan (ikke overraskende) kun svinge sig op til at skrive, at<\/p>\n

Still,\u00a0\u2018<\/strong>Band Of Joy<\/em>\u2019<\/strong> is an essential purchase… if your dad is having a birthday this month.<\/p><\/blockquote>\n

men Metacritics samlede score er 83<\/a> (“Universal acclaim”), s\u00e5 jeg t\u00f8r roligt anbefale denne blogs l\u00e6sere at l\u00e6gge \u00f8rer til\u00a0Band Of Joy <\/em>(jeg er trods alt ogs\u00e5 nogens far, omend der er stykke tid til min f\u00f8dselsdag.)<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I vores albumoversigt for tre \u00e5r siden roste jeg duo-pladen Raising Sand med Robert Plant og Alison Krauss i h\u00f8je toner. Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle blive s\u00e5 begejstret for et album med den gamle Led Zeppelin-sanger! Jens var dengang lidt skeptisk, men ogs\u00e5 han lod sig siden overbevise om albummets store … L\u00e6s videre The Only Sound That Matters<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n