{"id":1697,"date":"2007-11-01T16:51:59","date_gmt":"2007-11-01T14:51:59","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=1697"},"modified":"2007-11-01T16:51:59","modified_gmt":"2007-11-01T14:51:59","slug":"feeling-gravity-pull","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feeling-gravity-pull\/","title":{"rendered":"Fables of the deconstruction"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/images\/2007\/11\/bostonrat.gif\" title=\"bostonrat.gif\"><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/images\/2007\/11\/bostonrat.thumbnail.gif\" alt=\"bostonrat.gif\" \/><\/a><\/p>\n<p>Se godt p\u00e5 billedet ovenfor. Det dokumenterer \u00f8jensynligt et ungt R.E.M. igang med en lodret nedsmeltning af Boston-rockklubben The Rat.  Jeg ville give rigtig meget for at have v\u00e6ret tilstede, eller for &#8211; i det mindste &#8211; at have en iorden optagelse af den store aften det m\u00e5 have v\u00e6ret, for b\u00e5de band og tilh\u00e6ngere.<\/p>\n<p>R.E.M. spillede fantastiske koncerter sine f\u00f8rste mange \u00e5r. Ved det fra de utallige bootlegs, hvis ofte elendige lyd ikke kan skjule hverken bandets hypnotiske drive eller Michael Stipe&#8217;s da endnu uafkodede karisma. Folkene omkring R.E.M. var selvf\u00f8lgelig bevidst om det helt specielle live-talent og optog derfor &#8211; med henblik p\u00e5 et livealbum f\u00f8r eller siden &#8211; allerede bandets shows fra 84-85 og fremefter.<\/p>\n<p>Den liveplade kom aldrig. Studieudgivelser og opsamlinger tr\u00e6ngte sig vel p\u00e5, og VHS\/DVD-formatet kr\u00e6vede ogs\u00e5 sit, hvilket konkret gav sig udslag i Tourfilm (1990), Road Movie (1996) og senest Perfect Square (2004), der alle gennem tidens h\u00e5ndholdte kameras pr\u00e6senterede et R.E.M.-show as we knew it. Fint nok, ingen af de udgivelser var d\u00e5rlige, slet ikke, men det syntes dog som kvalitet af b\u00e5de performance og audiokvalitet p\u00e5 samtlige var v\u00e6gtet lavere end selve billedsiden.<\/p>\n<p>Derfor har der v\u00e6ret set frem til R.E.M. Live, den f\u00f8rste officielle liveplade nogensinde med det nu snart 28 \u00e5r gamle orkester. Godtnok kommer den ogs\u00e5 med en medf\u00f8lgende DVD-optagelse af samme show &#8211; Dublin, februar, 1985 &#8211; men det burde ikke v\u00e6re nogen hindring for en oplevelse, tv\u00e6rtimod.<\/p>\n<p>Og alligevel melder skuffelse sig efter en k\u00f8rsel af hele pakkens indhold. Ikke fordi det visuelle element er lettere ligegyldigt, som det er. Ej heller i logisk \u00e6rgelse over en setliste naturligt pr\u00e6get af de desv\u00e6rre inferi\u00f8re sange fra Around The Sun, den seneste studieplade. Nix,  st\u00f8rre skyer d\u00e6kker for solen.<\/p>\n<p>For R.E.M. har siden trommeslager Bill Berry&#8217;s udmeldelse i 1997 k\u00e6mpet en sv\u00e6r kamp for at holde niveau med tidligere tiders Mount Everest-h\u00f8je standard. De 3 studieplader det er blevet til siden BB har alle pr\u00e6senteret et lettere famlende band, lukket inde i et dyrt f\u00e6ngsel af statiske, overproducerede mid-tempo-numre. Hvert band har sin helt egen kemi, og Bill Berry har \u00e5benbart betydet mere end meget for b\u00e5de R.E.M.&#8217;s kreativitet og nerve.<\/p>\n<p>M\u00e5ske en anden ting der undervejs gik galt var den enorme popularitet man ramte ind i omkring f\u00e6llessangene &#8216;Losing My Religion&#8217;, &#8216;Man On The Moon&#8217; og &#8216;Everybody Hurts&#8217;. Retrospektivt har det kostet alverdens charme og slet ikke kl\u00e6dt R.E.M.&#8217;s natur, i nogle \u00e5r at skulle konkurrere med U2 om titlen som Verdens St\u00f8rste Band. Den kamp vandt U2 let, da deres musik jo f\u00f8rst og fremmest er skabt til stadionherred\u00f8mme. R.E.M. har lige siden &#8211; minus p\u00e5 glimrende Automatic For The People &#8211; virket temmelig groggy.<\/p>\n<p>Det h\u00f8res p\u00e5 den nye liveplade. Hits spiller, tilh\u00e6ngere r\u00e5ber, band arbejder og Stipe performer, men ligemeget. Der er ikke meget der swinger omkring denne underligt skind\u00f8de koncert. Og v\u00e6rre bliver det, n\u00e5r man f\u00e5r de levende billeder med. Tal lige om manglende f\u00e6llesskab i attitude, den 2-timer-p\u00e5-arbejdet-feeling, som Peter Buck og Mike Mills udstr\u00e5ler. Ikke befordrende.<\/p>\n<p>Det var helt anderledes f\u00f8r i tiden, som f.eks. p\u00e5 ovenn\u00e6vnte billede fra Boston. Det kl\u00e6dte R.E.M.&#8217;s lyd, musik og teamspirit at spille mindre scener, under h\u00e5rdt fysisk pres af uendelige turneer, sm\u00e5 tour-varevogne, delte motelv\u00e6relser, junk-food, ingen luksus. Som skrevet findes der p\u00e5 hylder hos b\u00e5de I.R.S. og Warner Brothers masser af show-optagelser fra netop de musikalsk topgyldne \u00e5r. Men de udkommer desv\u00e6rre aldrig s\u00e5 l\u00e6nge R.E.M. endnu findes som band. Dertil udstiller de nutidens frustrerende tomgang for n\u00e5desl\u00f8st.<\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/youtube.com\/watch?v=bNkO5W-bmpE&amp;mode=related&amp;search=\" target=\"_blank\"> S\u00e5 gode var de! <\/a><\/p>\n<div class=\"fcbkbttn_buttons_block\" id=\"fcbkbttn_middle\"><div class=\"fcbkbttn_like \"><fb:like href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feeling-gravity-pull\/\" action=\"like\" colorscheme=\"dark\" layout=\"standard\"  width=\"225px\" size=\"small\"><\/fb:like><\/div><div class=\"fb-share-button  \" data-href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feeling-gravity-pull\/\" data-type=\"button_count\" data-size=\"small\"><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Se godt p\u00e5 billedet ovenfor. Det dokumenterer \u00f8jensynligt et ungt R.E.M. igang med en lodret nedsmeltning af Boston-rockklubben The Rat. Jeg ville give rigtig meget for at have v\u00e6ret tilstede, eller for &#8211; i det mindste &#8211; at have en iorden optagelse af den store aften det m\u00e5 have v\u00e6ret, for b\u00e5de band og tilh\u00e6ngere. &hellip; <a href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feeling-gravity-pull\/\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre <span class=\"screen-reader-text\">Fables of the deconstruction<\/span> <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n<div class=\"fcbkbttn_buttons_block\" id=\"fcbkbttn_middle\"><div class=\"fcbkbttn_like \"><fb:like href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feeling-gravity-pull\/\" action=\"like\" colorscheme=\"dark\" layout=\"standard\"  width=\"225px\" size=\"small\"><\/fb:like><\/div><div class=\"fb-share-button  \" data-href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/feeling-gravity-pull\/\" data-type=\"button_count\" data-size=\"small\"><\/div><\/div>","protected":false},"author":283,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,12,20],"tags":[],"class_list":["post-1697","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-levendebilleder","category-rocknroll"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1697","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/283"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1697"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1697\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1697"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1697"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1697"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}