{"id":1721,"date":"2007-11-08T15:45:53","date_gmt":"2007-11-08T13:45:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=1721"},"modified":"2007-11-08T15:45:53","modified_gmt":"2007-11-08T13:45:53","slug":"enfants-lets-go","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/enfants-lets-go\/","title":{"rendered":"Enfants, let's go!"},"content":{"rendered":"

\"arcadefire-kbhallen.jpg\"<\/a><\/p>\n

Jeg har set rockmusikkens fremtid, og den hedder Arcade Fire. Ja ja, jeg overdriver nok, men i dagens anledning vil jeg godt lufte en n\u00e6sten Jon Landau’sk begejstring. (Desv\u00e6rre kan jeg nok ikke liste mig ind i en tilsvarende rolle.)<\/p>\n

I 1985 s\u00e5 jeg Bruce Springsteen og The E-Street Band p\u00e5 Ullevi. Clarence Clemons svingede med saxofon, Bossen selv l\u00f8b rundt fra side til side, Nils Lofgren slog kolb\u00f8tter med sin guitar… Musikken var en blanding af fest, l\u00e6ngsel, melankoli og samfundskritik. Publikum var en skov af vajende h\u00e6nder.<\/p>\n

22 \u00e5r senere st\u00e5r jeg som denne blogs udsendte medarbejder i KB-hallen og ser Arcade Fire levere, hvad jeg ikke vil t\u00f8ve med at kalde et brag af en koncert. Kort og godt: Det var i virkeligheden vore dages E-Street Band, jeg s\u00e5 og h\u00f8rte (og s\u00e5 er de fra Canada!).<\/p>\n

De fleste numre fra den traditionelt set sv\u00e6re, men her s\u00e6rdeles vellykkede toer Neon Bible<\/em> (dog underligt nok ikke “Windowsill”) og h\u00f8jdepunkterne fra Funeral<\/em> var der. Der var tilmed et par numre, jeg ikke kendte. De faldt p\u00e5 ingen m\u00e5de igennem. Og slutningen med to numre fra Funeral, “Neighbourhood #3 (Power Out)” og “Lies”, var helt oppe at ringe.<\/p>\n

Det musikalske sl\u00e6gtskab med manden fra New Jersey er til stede, men ligheden stikker dybere i live-sammenh\u00e6ng.<\/p>\n

Ikke helt sj\u00e6ldent virkede det som om koncerten balancerede p\u00e5 randen af kaos – musikere, der l\u00f8b tv\u00e6rs over scenen igen og igen, instrumenter, der blev kastet p\u00e5 himmelflugt og som regel grebet igen, sanger Win Butlers bes\u00f8g nede foran scenen, R\u00e9gine Chassagnes kokette dansetrin (hvem vidste at hun faktisk er en habil trommeslager? Ikke jeg), et utal af bl\u00e6seinstrumenter trakteret p\u00e5 skift oppe i \u00f8verste h\u00f8jre hj\u00f8rne. Men der var nok i virkeligheden ikke noget som helst, der var overladt til tilf\u00e6ldighederne (og med b\u00e5de r\u00f8d neon og video for alle pengene). Nordamerikansk showmanship i den bedste tradition!<\/p>\n

(Kun \u00e9n enkelt ting vil jeg beklage mig over: Hvorfor skal der altid st\u00e5 en apatisk udseende to meter h\u00f8j mand lige foran mig til t\u00e6tpakkede koncerter?)<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har set rockmusikkens fremtid, og den hedder Arcade Fire. Ja ja, jeg overdriver nok, men i dagens anledning vil jeg godt lufte en n\u00e6sten Jon Landau’sk begejstring. (Desv\u00e6rre kan jeg nok ikke liste mig ind i en tilsvarende rolle.) I 1985 s\u00e5 jeg Bruce Springsteen og The E-Street Band p\u00e5 Ullevi. Clarence Clemons svingede … L\u00e6s videre Enfants, let's go!<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n