{"id":1775,"date":"2007-12-04T15:51:48","date_gmt":"2007-12-04T13:51:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=1775"},"modified":"2007-12-04T15:51:48","modified_gmt":"2007-12-04T13:51:48","slug":"aftenens-nationalhelte","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/aftenens-nationalhelte\/","title":{"rendered":"Aftenens nationalhelte"},"content":{"rendered":"

\"03-12-07_2134.jpg\"<\/a><\/p>\n

S\u00e5 var jeg atter g\u00e6st i Rigets Centrum, nu til The Nationals koncert i Store Vega. En SMS fra udlandet afsl\u00f8rede, at vor blogs anden forfatter denne aften var i sit rette element. Det var jeg for s\u00e5 vidt ogs\u00e5; det var en koncert, jeg havde set frem til, og vellykket var den bestemt ogs\u00e5. The National er et band, jeg inden for de seneste par \u00e5r er kommet til at v\u00e6rds\u00e6tte meget. Herom er jeg tydeligvis ikke alene; der er tegn p\u00e5 at de er ved at blive verdensber\u00f8mte i Danmark i stil med f.eks. Suede.<\/p>\n

S\u00e6tlisten koncentrerede sig om sange fra de to seneste albummer, Boxer<\/em> og Alligator<\/em>, med en enkelt afstikker til “About Today” fra Cherry Tree<\/em> EPen.<\/p>\n

The National form\u00e5r at bev\u00e6ge sig med stor sikkerhed mellem det roligt konstaterende og de larmende klimakser, hvor man af og til kan h\u00f8re sanger Matt Berninger give efter og komme med h\u00e6se br\u00f8l. P\u00e5 mange m\u00e5der forener The National de bedste tr\u00e6k fra U2s tidlige \u00e5r – guitarernes ringen, trommerne, der marcherer mod klimaks – med den blanding af inderlighed, melankoli og underspillet ironi, som kendetegner Nick Cave og Leonard Cohen.<\/p>\n

Koncerten var kendetegnet af denne dynamik og havde ganske mange \u00f8jeblikke af stor intensitet. Under “Daughters of the Soho Riots” overgav det ellers h\u00f8rligt begejstrede publikum sig helt til sangens stemning og blev tyst. “The Geese of Beverly Road” og “Ada” fl\u00f8d endnu mere ubesv\u00e6ret end i studieudgaverne. Til allersidst kom “Start A War”, d\u00e9t nummer fra Boxer, der er et kongeeksempel p\u00e5 The Nationals brug af sp\u00e6ndingen mellem det stille og det stort anlagte. S\u00e5 tilgiver jeg gerne f.eks. lidt tempob\u00f8vl i et af mine yndlingsnumre, “Fake Empire”.<\/p>\n

Jeg vil ogs\u00e5 benytte lejligheden til at fremh\u00e6ve Padma Newsome, der \u00e9n gang for alle fjernede enhver tvivl hos mig om at en bratsch kan tif\u00f8je noget fornuftigt til lyden af et rockensemble i live-sammenh\u00e6ng.<\/p>\n

(Opvarmningsnavnet Hayden var ikke fantastisk – en lidt forvirret troubadour fra Canada – men ikke s\u00e5 pinligt, som jeg havde frygtet. Hans s\u00e6t endte endda med at The National minus Matt Berninger akkompagnerede ham p\u00e5 to numre.)<\/p>\n

I det private hj\u00f8rne en stor tak til Per (aalborgenser i eksil) og Michelle for husly p\u00e5 en decemberaften i hovedstaden.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 var jeg atter g\u00e6st i Rigets Centrum, nu til The Nationals koncert i Store Vega. En SMS fra udlandet afsl\u00f8rede, at vor blogs anden forfatter denne aften var i sit rette element. Det var jeg for s\u00e5 vidt ogs\u00e5; det var en koncert, jeg havde set frem til, og vellykket var den bestemt ogs\u00e5. … L\u00e6s videre Aftenens nationalhelte<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n