{"id":1801,"date":"2007-12-10T12:42:16","date_gmt":"2007-12-10T10:42:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=1801"},"modified":"2007-12-10T12:42:16","modified_gmt":"2007-12-10T10:42:16","slug":"giganternes-kamp","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/giganternes-kamp\/","title":{"rendered":"Giganternes kamp"},"content":{"rendered":"

\"20071117_021130_80942000.jpg\"<\/a><\/p>\n

Det var ikke n\u00e5digt for Joakim Berg at disse \u00f8jne sm\u00e5 24 timer tidligere havde hvilet p\u00e5 Bruce Springsteen i Forum. For en mindre karismatisk frontmand end Berg skal man lede l\u00e6nge efter. Sammenfaldet med Springsteen fremh\u00e6vede yderligere Berg som den lidt gr\u00e5 mus, en kontorist igang med en hvilkensomhelst dag p\u00e5 jobbet. Hvilket er vildt, eftersom vi her taler om sangeren i Skandinaviens mest succesfulde rockband ever. Kent’s musik m\u00e5 virkelig kunne noget i sig selv, for i den grad at have overvundet sin forsangers udtalte mangel p\u00e5 ‘star quality’.<\/p>\n

Som f\u00f8r skrevet her, er Kent’s egentlige stjerne guitarist Sami Sirvi\u00f6, og det var ogs\u00e5 hans spil og nerve, som gav de dynamiske peaks til en stram forestilling, holdt i rammerne af de programmerede europop-keyboards fra Tilbaka Til Samtiden. H\u00f8jdepunkter var der heldigvis: ‘400 Slag’, ‘Columbus’, gamle ‘Gravitation’, discokuglesangen ‘Musik Non Stop’ og afsluttende ‘Mannen I Den Vita Hatten’, hvor det som altid var en absurd forn\u00f8jelse, at se en boblende sal juble med tilsidst p\u00e5 refrainet ‘…vi skal alla engang d\u00f6, vi skal alla engang d\u00f6.’<\/p>\n

Kent’s visuelle design denne aften, med video- og grafik-projektion p\u00e5 en scenestor, Zooropa-style fladsk\u00e6rm, gjorde, man for ofte stod og fortabte sig i ren musikvideo. Mew har haft samme problem med deres fine men opm\u00e6rksomhedsstj\u00e6lende film, hvis kvalitet og akkompagnerende s\u00e6regenhed Kent’s billeder her oftest ikke kom i n\u00e6rheden af.<\/p>\n

Springsteen k\u00f8rte ogs\u00e5 video. Han havde sit helt eget TV-hold med i Forum, der fra utallige vinkler sk\u00f8d aftenens show op p\u00e5 to storsk\u00e6rme, anbragt p\u00e5 hver sin side af scenen. Showet var langt mere folkefest end rocknroll-koncert, og meget mere singalong end noget andet. Manden i centrum tryllebandt naturligvis alt og alle med sine optimale evner som supersympatisk underholder, men musikken kunne alts\u00e5 have st\u00e5et skarpere, m\u00f8rkere, bedre uden det havde gjordt andet end godt.<\/p>\n

‘No Surrender’, ‘Darkness On The Edge Of Town’, ‘The Promised Land’, ‘The River’, ‘Tenth Avenue Freeze-Out, ‘Devil’s Arcade’, ‘Badlands’ og ‘Kitty’s Back’ viste hvor velg\u00f8rende det kunne v\u00e6re, helt uden at forfalde til den fad\u00f8lsrock, der meldte sig for tit under resten af seancen. Ekstranumre som ‘Born To Run’, i en sj\u00e6lden usk\u00f8n version, og ‘Dancing In The Dark’ hensatte tilsidst masserne i blind ekstase. En betingelsesl\u00f8s overgivelse Springsteen som person nok fortjener, i en vis mods\u00e6tning til netop denne aftens bud p\u00e5 hans musik. Well, m\u00e5ske var det bare alkoholprocenten i Forum’s 45 kr’s sm\u00e5 plastikb\u00e6gre, der endelig sparkede ind.<\/p>\n

Afslutningsvis en personlig sorg herfra over IKKE at f\u00e5 1975-topsangen ‘Backstreets’ i l\u00f8rdags. Chancen for at Stockholm til geng\u00e6ld f\u00e5r nyde godt af den, sent efter m\u00f8rket falder i dag, er derfor meget stor. S\u00e5 Jocke Berg fra Kent kan godt gl\u00e6de sig lige nu, hele vejen hjem p\u00e5 hurtigtoget fra K\u00f8benhavn; hans mandag aften i showskole bliver is\u00e5fald en mindev\u00e6rdig lektion.<\/p>\n

PS – Som s\u00e5 ofte f\u00f8r tog vi fejl. ‘Backstreets’ var heller ikke p\u00e5 i Stockholm, s\u00e5 belgierne i Antwerpen M\u00c5 f\u00e5 den onsdag. Til geng\u00e6ld var der b\u00e5de ‘Jungleland’ og ‘Candy’s Room’, sidstn\u00e6vnte spillet istedet for ‘Prove It All Night’, der stod p\u00e5 setlisten.<\/em><\/p>\n

PPS – Getting tricky. Der var heller ingen Backstreets i Antwerps Sportspaleis, onsdag aften. Til geng\u00e6ld tour-premiere p\u00e5 Patti Smith-fortolkningshittet ‘Because the Night’ fra 1978, samt – mindre positivt – en sj\u00e6lden gennemk\u00f8rsel af den migr\u00e6nefremkaldende ‘Waitin’ On A Sunny Day’. ‘Backstreets’ s\u00e5 i K\u00f6ln torsdag? \u00a0<\/em><\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det var ikke n\u00e5digt for Joakim Berg at disse \u00f8jne sm\u00e5 24 timer tidligere havde hvilet p\u00e5 Bruce Springsteen i Forum. For en mindre karismatisk frontmand end Berg skal man lede l\u00e6nge efter. Sammenfaldet med Springsteen fremh\u00e6vede yderligere Berg som den lidt gr\u00e5 mus, en kontorist igang med en hvilkensomhelst dag p\u00e5 jobbet. Hvilket er … L\u00e6s videre Giganternes kamp<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n