{"id":18076,"date":"2011-01-17T12:56:09","date_gmt":"2011-01-17T11:56:09","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=18076"},"modified":"2011-01-17T12:56:09","modified_gmt":"2011-01-17T11:56:09","slug":"anna-calvi","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/anna-calvi\/","title":{"rendered":"Anna Calvi"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Hun spillede support i Falkoner til Grinderman og ude fra forhallen – kom hende aldrig n\u00e6rmere den aften – h\u00f8rtes en m\u00f8rktmelodisk musik, hvis skaber positivt l\u00f8d til at have de bedste 2-3 plader med Siouxsie & The Banshees st\u00e5ende i sin samling. Debutalbummet kan mere end det, heldigvis. Produceret af PJ Harvey-manden Rob Ellis bydes p\u00e5 et organisk og dybt lydbillede, der ligger fint til de enkelt instrumenterede, n\u00e6rmest gammeldags-klassiske sange, ofte centreret omkring Calvi’s twangede reverb-guitarspil og s\u00e5 hendes dramas\u00f8gende stemme, der maler l\u00e6ngsel, tiltr\u00e6kning, sammenst\u00f8d, afsked fra start til slut. Skygger af PJ, Morricone, David Lynch, tidlig Suede (!) og Jeff Buckley flimrer forbi i et filmisk sortromantisk univers, hvor hovedattraktionen dog f\u00f8rst og fremmest bliver Anna Calvi selv. Ikke noget mesterv\u00e6rk denne debut, men n\u00e5r som bedst – ‘No More Words’, ‘Desire’, ‘First We Kiss’, ‘Blackout’ – ret uimodst\u00e5elig. En solid indledning p\u00e5 en karriere, der if\u00f8lge engelsk musikpresse b\u00f8r blive lysende.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hun spillede support i Falkoner til Grinderman og ude fra forhallen – kom hende aldrig n\u00e6rmere den aften – h\u00f8rtes en m\u00f8rktmelodisk musik, hvis skaber positivt l\u00f8d til at have de bedste 2-3 plader med Siouxsie & The Banshees st\u00e5ende i sin samling. Debutalbummet kan mere end det, heldigvis. Produceret af PJ Harvey-manden Rob Ellis … L\u00e6s videre Anna Calvi<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n