{"id":18667,"date":"2011-02-25T12:47:24","date_gmt":"2011-02-25T11:47:24","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=18667"},"modified":"2011-02-25T12:47:24","modified_gmt":"2011-02-25T11:47:24","slug":"let-at-lytte-til","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/let-at-lytte-til\/","title":{"rendered":"Let at lytte til"},"content":{"rendered":"

<\/param><\/param><\/param><\/embed><\/object><\/p>\n

Easy listening<\/em> er en genre, der typisk enten er blevet udsat for foragt eller for en ironisk baseret pseudoaccept. Den v\u00e6rste easy listening er s\u00e5 facil, at den giver mig kvalme (hvem sagde f.eks. Katie Melua?). Men der er ogs\u00e5 en anden fort\u00e6lling. Jeg forbinder easy listening med tidlige morgener p\u00e5 amerikanske hotelv\u00e6relser, hvor jeg t\u00e6nder for clockradioen eller fjernsynet og musikken l\u00e6gger sig som et trygt t\u00e6ppe. Samtidig er der en melankoli nedenunder, fordi jeg ikke er ordentligt udsovet p\u00e5 grund af tidsforskellen og v\u00e5gner i et fjernt land til en anderledes morgen, som jeg ikke helt ved hvordan bliver. Den bedste easy listening kan rumme en s\u00e5dan mods\u00e6tning og stikker dybere, end man tror. Neil Diamond var (ofte) easy listening, men dr\u00f8mte samtidig om at blive Bob Dylan. The Carpenters var easy listening, men i Karen Carpenters stemme var der b\u00e5de s\u00f8dme og smerte.<\/p>\n

I disse \u00e5r bliver easy listening og dens f\u00e6tter, den s\u00e5kaldte bl\u00f8de rock, genopdaget. John Grants fremragende solodebut er et fremragende eksempel p\u00e5 d\u00e9t. Og i dagbladet Information havde Klaus Lynggard d. 22. februar en meget positiv anmeldelse af Seasons Of My Soul<\/em>, der er debutalbummet fra den engelske sangerinde Rumer.<\/a> Jeg m\u00e5tte h\u00f8re, hvad det var for noget, og jeg er positivt overrasket. Rumer (der egentlig hedder Sarah Joyce) har et sangforedrag, der giver mig klare mindelser om Karen Carpenters kvaliteter og om en St\u00f8vet For\u00e5rsmark. Umiddelbart er dette “bare” easy listening<\/em>, men man m\u00e6rker melankolien under overfladen i de velkomponerede sange, der rummer en s\u00e6lsom genkendelighed og sagtens kunne v\u00e6re indspillet for tre \u00e5rtier siden. Jeg kan se, at selveste Burt Bacharach har opdaget Rumer og har skrevet en sang til hende – det forst\u00e5r jeg faktisk godt. Ovenfor en live-udgave fra Jools Holland’s Later<\/em> p\u00e5 BBC (hvorfor har vi ikke den slags programmer p\u00e5 dansk fjernsyn?).<\/p>\n

(I parentes bem\u00e6rket: Lynggaard n\u00e6vner ogs\u00e5 Sean Rowe, men han skal have sit eget indl\u00e6g en anden dag.)<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Easy listening er en genre, der typisk enten er blevet udsat for foragt eller for en ironisk baseret pseudoaccept. Den v\u00e6rste easy listening er s\u00e5 facil, at den giver mig kvalme (hvem sagde f.eks. Katie Melua?). Men der er ogs\u00e5 en anden fort\u00e6lling. Jeg forbinder easy listening med tidlige morgener p\u00e5 amerikanske hotelv\u00e6relser, hvor jeg … L\u00e6s videre Let at lytte til<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n