{"id":20227,"date":"2011-07-05T12:35:35","date_gmt":"2011-07-05T10:35:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=20227"},"modified":"2011-07-05T12:35:35","modified_gmt":"2011-07-05T10:35:35","slug":"just-kids","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/just-kids\/","title":{"rendered":"Just Kids"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Sidste \u00e5r gav min hustru mig et bokss\u00e6t med de f\u00f8rste fem albums med Patti Smith, og da vi sad og lyttede til Easter<\/em> (hvor man kan finde bl.a. “Because The Night”), sagde min kone: “Hun er jo en gammel dame.” Da m\u00e5tte jeg minde min kone om, at Patti Smith trods alt kun var 32 dengang, Easter<\/em> udkom. Mange \u00e5r tidligere, i 1996, s\u00e5 jeg Patti Smith p\u00e5 hendes comeback-turn\u00e9, der f\u00f8rte hende forbi Roskilde-festivalen. Dagen efter sagde en fyr p\u00e5 18, som var min dav\u00e6rende k\u00e6restes nev\u00f8, at “n\u00e5, I har v\u00e6ret inde at se hende den gamle”. Patti Smith var dengang lige knap 50. Nogle mennesker er \u00e5benbart d\u00f8mt til altid at v\u00e6re gamle. Lidt p\u00e5 samme m\u00e5de som Johnny Cash, der faktisk kun n\u00e5ede at blive 71. Ligesom Johnny Cash blev countrymusikkens sortkl\u00e6dte Grand Old Man, er Patti Smith blevet rockens sortkl\u00e6dte Grande Dame <\/em>– medlem af Rock’n’Roll Hall Of Fame og tildelt det franske kulturministeriums h\u00f8jeste udm\u00e6rkelse,<\/em> l’Ordre des Arts et des Lettres. Patti Smith har altid v\u00e6rdsat fransk lyrik, og i hendes erindringer Just Kids<\/em> h\u00f8rer vi om hendes pilgrimsagtige rejse til Frankrig for at se Arthur Rimbauds grav og museet om ham i Charleville.<\/p>\n

Men Patti Smith har alts\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6ret ung, og om det handler meget af Just Kids<\/em> – ogs\u00e5 en gave fra min hustru, og en bog, jeg omsider har f\u00e5et tid til at l\u00e6se her i sommer. Bogens gennemg\u00e5ende tema er hendes forhold til Robert Mapplethorpe, der var hendes f\u00f8rste store k\u00e6rlighed, og om hvordan dette forhold udvikler sig og p\u00e5virker dem begge til at finde deres kald i henholdsvis fotografi og rockmusik. De fors\u00f8ger sig begge f\u00f8rst med billedkunst, men det er tydeligvis Mapplethorpe, der er den visuelle begavelse. Patti Smith kommer efterh\u00e5nden ind i musikmilj\u00f8et via sine digte. Undervejs tr\u00e6ffer Patti Smith nogle af de helt store legender fra amerikansk rockmusik og litteratur – Janis Joplin, Jimi Hendrix og Sam Shepard – og f\u00e6rdes p\u00e5 in-stederne i New York, is\u00e6r Chelsea Hotel og Max’s Kansas City.<\/p>\n

Hun g\u00e5r ogs\u00e5 h\u00e5rde ting igennem og oplever store sorger: Som 19-\u00e5rig i New Jersey f\u00e5r hun et barn, som hun bortadopterer og hun stopper kort tid derefter som l\u00e6rerstuderende. Hun rejser til New York og er i en periode hjeml\u00f8s. Ungdoms\u00e5rene er i det hele taget pr\u00e6get af fattigdom med sult og bolign\u00f8d. Senere slutter Patti Smiths k\u00e6rlighedsforhold til Robert Mapplethorpe, da han efterh\u00e5nden kommer i tvivl om sin seksualitet og langsomt bliver del af et et homoseksuelt S\/M-milj\u00f8. Trods alt forts\u00e6tter de to dog med at v\u00e6re sammen og inspirere hinanden, og et s\u00e6rligt n\u00e6rt b\u00e5nd bliver skabt hinsides s\u00e6dvanlig k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Jeg aner somme tider en vis bluf\u00e6rdighed om f\u00f8lelserne ved de sv\u00e6re ting, Patti Smith har gennemg\u00e5et – det bortadopterede barn, den kuldsejlede k\u00e6rlighed og fattigdommen. M\u00e5ske ville jeg have forventet, at hun ville have sagt noget af mere politisk natur om de sociale vilk\u00e5r i USA. M\u00e5ske ville jeg have troet, at hun i sine erindringer vendte tilbage til mindet om sit f\u00f8rste, bortadopterede barn. Men noget skal ogs\u00e5 have lov til at v\u00e6re privat. Jeg aner ingen vrede eller bitterhed mod de mennesker, Patti Smith har kendt. Ogs\u00e5 en senere k\u00e6reste, der var meget frav\u00e6rende og var hende utro, beskriver hun nuanceret og varmt.<\/p>\n

Om Mapplethorpes d\u00f8d er Patti Smith meget \u00e5ben. Til sidst i bogen f\u00e5r hun igen kontakt med ham, og det er p\u00e5 et tidspunkt, hvor han er d\u00f8deligt syg af AIDS, og hun p\u00e5 samme tid er gravid med sit andet barn og i f\u00e6rd med at indspille sit comeback-album, Dream Of Life<\/em>. Han tager cover-fotoet til dette album, ligesom han gjorde det for hendes debut Horses<\/em>. Denne del af bogen er us\u00e6dvanligt gribende. Det sted, hvor den d\u00f8ende Mapplethorpe fort\u00e6ller, hvor ked han er af, at de aldrig fik b\u00f8rn sammen, og hvor Patti Smith svarer, at “det er vores kunst sammen, der blev vores b\u00f8rn”, m\u00e5 jeg l\u00e6gge bogen fra mig et \u00f8jeblik.<\/p>\n

Sproget i Just Kids<\/em> er levende, og hele fort\u00e6llingen rummer ogs\u00e5 en del pudsige anekdoter – f.eks. om Mapplethorpes gl\u00e6de ved kakaom\u00e6lk, som der altid skal v\u00e6re r\u00e5d til (!). Det er nemlig ogs\u00e5 en livsbekr\u00e6ftende bog, skrevet af et tydeligvis varmt og livsklogt menneske. Patti Smith har ogs\u00e5 i denne udtryksform ordet i sin magt; det er slet ikke underligt, at Just Kids<\/em> fik den amerikanske National Book Award i 2010.<\/p>\n

Nogle mennesker forbinder Patti Smith med punk, men begrebet (endsige ordet) dukker slet ikke op i hendes bog, som derimod g\u00f8r det helt tydeligt, hvordan hendes skabertrang, holdninger og dedikation er formet af 1960’ernes idealisme. Langt snarere skal man se hende som en repr\u00e6sentant herfor, der r\u00e6kker faklen over til punkbev\u00e6gelsen og med rette har f\u00e5et respekt for dette.<\/p>\n

For ganske nylig havde Patti Smith forresten sin debut som skuespiller i en lille rolle i tv-krimien Law and Order. Se et lille klip her<\/a> og et lille interview med hende her<\/a>. Man skal dog tage hendes udsagn om at hun aldrig har haft noget med skuespilfaget at g\u00f8re med et vist forbehold. Faktisk kan man nemlig af Just Kids<\/em> se, at hun f\u00f8rst i 1970’erne havde nogle sm\u00e5 roller i sm\u00e5 teaterproduktioner i New York og ogs\u00e5 skrev et teaterstykke sammen med Sam Shepard!<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r gav min hustru mig et bokss\u00e6t med de f\u00f8rste fem albums med Patti Smith, og da vi sad og lyttede til Easter (hvor man kan finde bl.a. “Because The Night”), sagde min kone: “Hun er jo en gammel dame.” Da m\u00e5tte jeg minde min kone om, at Patti Smith trods alt kun var … L\u00e6s videre Just Kids<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n