{"id":2046,"date":"2008-02-08T10:58:18","date_gmt":"2008-02-08T08:58:18","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2046"},"modified":"2008-02-08T10:58:18","modified_gmt":"2008-02-08T08:58:18","slug":"at-s%c3%b8ge-efter-amerika","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/at-s%c3%b8ge-efter-amerika\/","title":{"rendered":"At s\u00f8ge efter Amerika"},"content":{"rendered":"

simongarfunkel_bw_sonyl_300.jpg<\/a><\/p>\n

I sin blog p\u00e5 The Guardian skriver Jonathan Jones<\/a> om Simon og Garfunkel:<\/p>\n

\nSimon and Garfunkel are never going to be a fashionable taste to confess to. They probably weren’t even fashionable in 1972. Only when you’re the age to see The Graduate as a brilliantly subversive vision of the American dream’s hollowness (about 16, generally) are you truly open to the message of Sound of Silence. Maybe the strange truth is that Simon and Garfunkel are a truly youthful obsession.<\/p>\n

Listening to them again, it’s I Am A Rock that sends shivers down my spine. What a great song – what a poem.\n<\/p><\/blockquote>\n

Jeg har det p\u00e5 samme m\u00e5de. Simon og Garfunkel har aldrig v\u00e6ret hippe som f.eks. Bob Dylan eller Lou Reed. Men deres albums fra dengang er et skatkammer af Paul Simons velskrevne sange (Art Garfunkel skrev n\u00e6sten intet). Mange af Paul Simons sangtekster er sm\u00e5 sprogperler p\u00e5 engelsk, ikke sv\u00e6re som Dylan og ikke tv\u00e6re som Reed, men fulde af interessante bibetydninger. Hver for sig opn\u00e5ede de to aldrig helt hvad de fandt frem til sammen.<\/p>\n

Simon og Garfunkel var ogs\u00e5 lyden af min barndom. Min mor h\u00f8rte dem meget dengang, kan jeg huske. “The Boxer” husker jeg is\u00e6r. Da jeg fik l\u00e6rt mig engelsk, v\u00e6rdsatte jeg sangen endnu mere.<\/p>\n

Og hun h\u00f8rte Burt Bacharach og Leonard Cohen. I dag, mange \u00e5r senere, hvor hun p\u00e5 syvende \u00e5r er ramt af fremskreden demens, har plejepersonalet i misforst\u00e5et venlighed lagt nogle cd’er med d\u00e5rlig dansktopmusik ind p\u00e5 hendes stue p\u00e5 plejehjemmet. Men ingen t\u00e6nder cd-afspilleren for hende. Godt det samme.<\/p>\n

(Hvem ved, at man nu kan f\u00e5 Simon og Garfunkels samlede albumudgivelser i et boxs\u00e6t for kun 13 pund og 98 pence – 5 cd’er og en dvd i tilgift? Jeg g\u00f8r. Et tilbud, man ikke b\u00f8r afsl\u00e5.)<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I sin blog p\u00e5 The Guardian skriver Jonathan Jones om Simon og Garfunkel: Simon and Garfunkel are never going to be a fashionable taste to confess to. They probably weren’t even fashionable in 1972. Only when you’re the age to see The Graduate as a brilliantly subversive vision of the American dream’s hollowness (about 16, … L\u00e6s videre At s\u00f8ge efter Amerika<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n