\nHavde s\u00e5 godt som afskrevet dem med “Flowers”, den h\u00e5bl\u00f8st ordin\u00e6re udgivelse fra 2001. Ian McCulloch drak da \u00f8jensynligt for meget, ville for lidt, l\u00f8d tr\u00e6t – trist var det. S\u00e5 hvilken gl\u00e6de det er at h\u00f8re “Siberia”, Echo & The Bunnymen’s nye album. Selvom der vel aldrig kommer samme frie himmelflugt, som p\u00e5 bandets hovedv\u00e6rker fra starten af 80’erne, kan mindre nemt g\u00f8re tricket. For melodierne har nu atter luft under vingerne, og Ian McCulloch, ham der synger dem, lyder bedre end meget l\u00e6nge.<\/p>\n
De sange der umiddelbart st\u00e5r klarest – fremragende “In The Margins”, “Of A Life”, “Make Us Blind”, ikke mindst “Everything Kills You” og den s\u00e5 Bunnymen-episke albumafslutter “What If We Are?” – har en vital relevans, vi ikke mindes at have h\u00f8rt fra den kant, siden “Ocean Rain” fra 1984. Det var pladen, som bigmouth-forsangeren i Echo & The Bunnymen dengang, med st\u00f8rste selvf\u00f8lgelighed, proklamerede “the greatest record ever made”. Her er beviset for at Mac stadigv\u00e6k kan holde hovedet h\u00f8jt.<\/p>\n