{"id":2072,"date":"2008-02-22T01:50:33","date_gmt":"2008-02-21T23:50:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2072"},"modified":"2008-02-22T01:50:33","modified_gmt":"2008-02-21T23:50:33","slug":"discol%c3%b8gne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/discol%c3%b8gne\/","title":{"rendered":"Discol\u00f8gne"},"content":{"rendered":"

\"img_1593.jpg\"<\/a><\/p>\n

Engang fandtes der singler. Flade runde stykker plastik, med et kort stykke musik p\u00e5 hver side. A-siden til direkte kommunikation, B-siden som alt fra legeplads til eksperimentarium til skraldespand for overskydende numre. Der fandtes bands og artister som var specialiserede i singlens sv\u00e6re disciplin, s\u00e5 forskellig fra det mere seri\u00f8se og opbyggende albums anderledes krav.<\/p>\n

Der sendes stadig singler ud, men efter vinylens afskaffelse som dens f\u00f8rstemedie, har de ikke tiln\u00e6rmelsesvis samme kommunikative charme. Hits vil stadig v\u00e6re hits, men de rammer sj\u00e6ldent s\u00e5 direkte, som n\u00e5r man kom hjem med sin 7′-inch-vinyl, tog den ud af coveret og satte den p\u00e5 pladespilleren. Bare det at A- og B-side var fysisk adskilt, var en oplevelsesm\u00e6ssig k\u00e6mpegevinst i forhold til CD-singlens grumsede blanding af hovednummer og ekstramateriale.<\/p>\n

Grunden til jeg t\u00e6nker p\u00e5 dette er ‘Disco Lies’, den nye single med New York City’s Moby. Han har som artist f\u00f8rt en stilistisk omflakkende tilv\u00e6relse fra boblende Hi-NRG-tekno over symfonisk ambience over stift programmeret vegetar-punk til corporate MTV-wellness. S\u00e5 ham engang p\u00e5 min f\u00f8dselsdag spille et show p\u00e5 Islands Brygge foran, jeg tror vi var 14 betalende. Siden kom s\u00e5 anderledes enorm popularitet med nogle plader, som trods originale kvaliteter viste sig alt for lette at blive m\u00e6t af.<\/p>\n

Nye ‘Disco Lies’, forl\u00f8ber for albummet Last Night, lyder pr\u00e6cis som en af den slags helt enkle og kapow-direkte popsingler, man kunne have k\u00f8bt dengang. Til et – surprise! – discobeat, med heftige handclaps og buzzende synths, bygger Moby’s g\u00e6stesangerinde, hvem hun s\u00e5 end m\u00e5 v\u00e6re, eminent indigneret op til et sugende hedonistisk omkv\u00e6d, lige dele eufori og l\u00e6ngsel, hvis udr\u00e5bstegn n\u00e6sten ingen ende vil tage. Et lille stykke evighed p\u00e5 3:23.<\/p>\n

M\u00e5ske man har f\u00e5et nok af Moby’s nye single i morgen, n\u00e5r dagslys s\u00e6tter den i helt andet perspektiv, men det er underordnet, for lige nu og her i natm\u00f8rket lyder ‘Disco Lies’ vedkommende fantastisk – essensen af effektiv brug-og-smid-v\u00e6k-pop-musik som vi l\u00e6rte at elske den.<\/p>\n

H\u00f8r ‘Disco Lies’ her<\/a>.<\/p>\n

PS – Var det btw ikke ogs\u00e5 cirka s\u00e5dan Pet Shop Boys skar kagen way back, inden deres Neil Tennant begyndte at g\u00e5 for meget til West End-musicals!?!<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Engang fandtes der singler. Flade runde stykker plastik, med et kort stykke musik p\u00e5 hver side. A-siden til direkte kommunikation, B-siden som alt fra legeplads til eksperimentarium til skraldespand for overskydende numre. Der fandtes bands og artister som var specialiserede i singlens sv\u00e6re disciplin, s\u00e5 forskellig fra det mere seri\u00f8se og opbyggende albums anderledes krav. … L\u00e6s videre Discol\u00f8gne<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n