{"id":2120,"date":"2008-03-01T12:07:44","date_gmt":"2008-03-01T10:07:44","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2120"},"modified":"2008-03-01T12:07:44","modified_gmt":"2008-03-01T10:07:44","slug":"dig-lazarus-dig","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/dig-lazarus-dig\/","title":{"rendered":"Dig, Lazarus, Dig!!!"},"content":{"rendered":"

\"november14012007.jpg\"<\/a><\/p>\n

For de heldige af os der ser Abattoir Blues\/The Lyre Of Orpheus som noget af et mesterv\u00e6rk, skal det nok ikke v\u00e6re helt ubesv\u00e6ret at m\u00f8de Nick Cave & The Bad Seeds’ opf\u00f8lgende Dig, Lazarus, Dig!!!<\/em>. Imellem de to har v\u00e6ret Grinderman-longplayeren, en storst\u00f8jende legestue, mere underholdende end egentlig givende.<\/p>\n

Dig, Lazarus, Dig!!! <\/em>b\u00e6rer DNA-spor fra begge. For den white-trashede throwaway-rawk<\/em> fra Grinderman benyttes ogs\u00e5 flere steder her som tr\u00e6klokomotiv for Cave’s vanligt h\u00f8jtbel\u00e6ssede sk\u00e6bnehistorier. D\u00e9n afstumpede genre f\u00e5r musikalsk modv\u00e6gt, thank god, af en h\u00e5ndfuld langt mere klassisk The Bad Seeds-lydende sange, som dyppet i tj\u00e6re og rullet i sort.<\/p>\n

Hovedpersonen skriver for her og nu tiln\u00e6rmelsesvis ikke l\u00e6ngere historier fra egen dagbog, som det skete p\u00e5 bekendelsespladen The Boatman’s Call<\/em>. Som den rigtige<\/em> forfatter han med \u00e5rene er blevet, giver han istedet sine fritvoksende sange et absolut Nick Cave-uafh\u00e6ngigt liv, som oftest i en fornedret parrallelverden af bibelsk overdrev og menneskeligt fald.<\/p>\n

S\u00e5 nej, Dig, Lazarus, Dig!!!<\/em> tager sig aldrig tid til noget s\u00e5 ordin\u00e6rt som kedsomhed. Albummets st\u00f8rste forn\u00f8jelse kommer dog ikke fra dets mere eller – m\u00e5ske for ofte – mindre udviklede musik, men i h\u00f8jere grad via de vilde ords fort\u00e6llinger og det intense spr\u00e6l Nick Cave, som fuldvoksen sanger med temperamentsbestemt pondus, s\u00e5 overbevisende giver dets tolv sange. Der g\u00e5r i den forstand en blodr\u00f8d tr\u00e5d tilbage til fort\u00e6llermetoden p\u00e5 Cave’s egen version af den klassiske mordballade ‘Stagger Lee’.<\/p>\n

Man kan s\u00e5 \u00e6rgre sig over det midlertidige tab af den forfinede og klaverkomponerende Nick Cave, man kan savne ex-Bad Seed Blixa Bargeld’s specielt sj\u00e6lfulde guitarfremspring, man kan overordnet beklage den pt. fandenivoldske Cave’s manglende interesse i at ville imponere alverden med et mere sublimeret uhm….produkt<\/em>. Men det er udenomssnak og ligemeget, al den tid selv en uperfekt Dig, Lazarus, Dig!!!<\/em> fylder mere i hjerte og bevidsthed end noget rationelt forbehold. Tag det som anbefaling til en tur i rodebutikken.<\/p>\n

PS – Glemte vi i farten at tale om enkelte sange? ‘Jesus Of The Moon’ er den absolut k\u00f8nneste p\u00e5 pladen, med et enkelt og svajende melodisk chorus, umuligt ikke at blive bortf\u00f8rt af. ‘Hold On To Yourself’ og det episke slutnummer ‘More News From Nowhere’ mestrer ligeledes det m\u00f8rkt stemningsm\u00e6ttede, mens ‘Albert Goes West’ p\u00e5 Grinderman-fl\u00f8jen er et fantatstisk rocknummer, hvor Nick Cave undervejs st\u00f8nnende erkl\u00e6rer, “this world is full of endless abstractions \/ I won’t be held responsible for my actions!” Well, is\u00e5fald stopper enhver bed\u00f8mmelse af hans nye disc lige her.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For de heldige af os der ser Abattoir Blues\/The Lyre Of Orpheus som noget af et mesterv\u00e6rk, skal det nok ikke v\u00e6re helt ubesv\u00e6ret at m\u00f8de Nick Cave & The Bad Seeds’ opf\u00f8lgende Dig, Lazarus, Dig!!!. Imellem de to har v\u00e6ret Grinderman-longplayeren, en storst\u00f8jende legestue, mere underholdende end egentlig givende. Dig, Lazarus, Dig!!! b\u00e6rer DNA-spor … L\u00e6s videre Dig, Lazarus, Dig!!!<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n