{"id":21424,"date":"2011-10-26T15:36:49","date_gmt":"2011-10-26T13:36:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk:80\/wordpress-3\/?p=21424"},"modified":"2011-10-26T15:36:49","modified_gmt":"2011-10-26T13:36:49","slug":"vejen-hjem-fra-karrieren","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/vejen-hjem-fra-karrieren\/","title":{"rendered":"Vejen hjem fra karrieren"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

I Ekstra Bladet (hvis sandhedsv\u00e6rdi og omtanke altid er interessante parametre) kan man i dag l\u00e6se:<\/a><\/p>\n

I sidste uge blev de fire irske gutter i U2 k\u00e5ret af Q Magazine som det bedste band gennem de seneste 25 \u00e5r. Men nu s\u00e6tter frontmanden Bono sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om bandet stadig er relevant for deres fans, og om de m\u00e5ske skal kaste h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen.<\/p>\n

I et interview med Rolling Stone Magazine fort\u00e6ller Bono, at de \u00f8vrige tre bandmedlemmer er irriterede p\u00e5 ham, fordi han flere gange har luftet sine tanker om, at bandet m\u00e5ske ikke l\u00e6ngere har en god grund til at forts\u00e6tte.<\/p><\/blockquote>\n

R.E.M. stoppede som bekendt i \u00e5r, og i Politikens anmeldelse af den faktisk ret udm\u00e6rkede koncert med Red Hot Chili Peppers i Herning for nylig skrev Simon Lund:<\/p>\n

Da jeg for nogle \u00e5r siden s\u00e5 det, der skulle blive den sidste koncert med R.E.M. p\u00e5 dansk grund, var det et overraskende st\u00e5lsat band, der ikke ville sygne hen i gyngestolen, men s\u00e6tter sig i erindringen som et levende band. De var n\u00e5et til vejs ende om kreativ rockreaktor, men de skrev selv deres efterskrift. Lidt den samme fornemmelse havde jeg fredag aften i Herning.<\/p><\/blockquote>\n

Jeg ved godt, at nogle nu vil komme med automatiske kommentarer om at “det var ogs\u00e5 p\u00e5 h\u00f8je tid, hvis U2 stopper”. M\u00e5ske har de ret; og s\u00e5 p\u00e5 den anden side – hvis man har lyst til at spille musik, skal man selvf\u00f8lgelig have lov til at blive ved. Om de s\u00e5 rent faktisk har lyst til at spille mere, er jeg i tvivl om.<\/p>\n

Tanken strejfer mig alligevel: Mon ikke der skal v\u00e6re en acceptabel strategi, hvis man vil tr\u00e6kke sig tilbage efter mange \u00e5rs tro tjeneste ogs\u00e5 i musikverdenen? Jeg kender ikke mange musikere, der har annonceret noget s\u00e5dant. Mark Hollis fra Talk Talk holdt simpelthen op og forsvandt i en slags glemsel. Den canadiske skuespiller Rick Moranis (mest kendt fra en r\u00e6kke amerikanske filmkomedier) er et af de bedre kendte eksempler p\u00e5 at man kan tr\u00e6kke sig tilbage definitivt fra international showbiz<\/p>\n

Og nej, dette er ikke ment som et “for eller imod U2”-indl\u00e6g, snarere en overvejelse om hvad rockmusikere mon b\u00f8r g\u00f8re, n\u00e5r de m\u00e6rker tidens fylde. Jeg kender dygtige akademikere, der er g\u00e5et p\u00e5 pension og aldrig har t\u00e6nkt en akademisk tanke siden, men har gravet have og passet b\u00f8rneb\u00f8rn, og jeg kender andre akademikere, der har skrevet p\u00e5 nye b\u00f8ger lige til det sidste.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I Ekstra Bladet (hvis sandhedsv\u00e6rdi og omtanke altid er interessante parametre) kan man i dag l\u00e6se: I sidste uge blev de fire irske gutter i U2 k\u00e5ret af Q Magazine som det bedste band gennem de seneste 25 \u00e5r. Men nu s\u00e6tter frontmanden Bono sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om bandet stadig er relevant for deres fans, og … L\u00e6s videre Vejen hjem fra karrieren<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n