{"id":2166,"date":"2008-03-13T10:07:25","date_gmt":"2008-03-13T08:07:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2166"},"modified":"2008-03-13T10:07:25","modified_gmt":"2008-03-13T08:07:25","slug":"halleluja-halleluja","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/halleluja-halleluja\/","title":{"rendered":"Halleluja, halleluja"},"content":{"rendered":"

\"john_cale02.jpg\"<\/a><\/p>\n

Og n\u00e5r nu talen er faldet p\u00e5 Leonard Cohen…<\/p>\n

For sytten \u00e5r siden kom I’m Your Fan<\/em>, et hyldest-album til Leonard Cohen – og et af de eneste hyldest-albums, der holder endnu. The Pixies, Nick Cave, The House Of Love og et utal af andre gav deres meget forskellige fortolkninger af Cohens sange. Sidste sang var en enkel udgave af “Hallelujah” med John Cale. Netop d\u00e9t nummer holdt jeg is\u00e6r af; det var her, jeg opdagede, hvor udtryksfuld en sanger, John Cale egentlig er.<\/p>\n

F\u00e5 \u00e5r senere siden stod jeg p\u00e5 Roskilde-festivalen og h\u00f8rte Jeff Buckleys koncert. Jeg havde ikke k\u00f8bt Grace<\/em> endnu (men det gjorde jeg kort tid efter; det var nemlig ikke nogen d\u00e5rlig koncert). Det bet\u00f8d, at den eneste sang, jeg genkendte, var Buckleys udgave af Leonard Cohens “Hallelujah”. Min dav\u00e6rende k\u00e6reste var med, og hun blev snart meget begejstret for netop denne fortolkning. Selv t\u00e6nkte jeg “Buckley er da god nok, men John Cales indspilning er nu bedst”. Jeg tror aldrig, hun n\u00e5ede at h\u00f8re John Cale. Og i lang tid troede jeg, at jeg var den eneste, der havde bem\u00e6rket kvaliteterne i waliserens prunkl\u00f8se fortolkning.<\/p>\n

\u00c5rene gik, og “Hallelujah” blev en slags ny evergreen, som Gud og hvermand (desv\u00e6rre fortrinsvis sidstn\u00e6vnte) kastede sig over. Den stakkels sang er endog blevet krukket ihjel i Hanne Boels n\u00e5desl\u00f8st selvsmagende mishandling, som jeg dog heldigvis ikke har overv\u00e6ret. (H. Boel sidder ved siden af en buttetsk\u00f8n person i mit anti-parnas.)<\/p>\n

Jeg fandt en ny og betydeligt bedre partner, nemlig min nuv\u00e6rende hustru. Hun var f\u00f8r i tiden svoren tilh\u00e6nger af Leonard Cohens egen fortolkning (som jeg altid har syntes er flad og gr\u00e5) og havde ogs\u00e5 en vis faible<\/em> for Buckley. Men en dag blev det for meget, og jeg gravede I’m Your Fan<\/em> frem fra en af kasserne under \u00e6gtesengen. Og da m\u00e5tte hun overgive sig – John Cales udgave er<\/em> bedst.<\/p>\n

I sit seneste blogindl\u00e6g p\u00e5 The Guardian giver Jon Wilde mig ret<\/a>. S\u00e5 nu er vi tre. Mon ikke vi er flere endnu?<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Og n\u00e5r nu talen er faldet p\u00e5 Leonard Cohen… For sytten \u00e5r siden kom I’m Your Fan, et hyldest-album til Leonard Cohen – og et af de eneste hyldest-albums, der holder endnu. The Pixies, Nick Cave, The House Of Love og et utal af andre gav deres meget forskellige fortolkninger af Cohens sange. Sidste sang … L\u00e6s videre Halleluja, halleluja<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n