{"id":2195,"date":"2008-03-18T13:13:22","date_gmt":"2008-03-18T11:13:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2195"},"modified":"2008-03-18T13:13:22","modified_gmt":"2008-03-18T11:13:22","slug":"forsvar-for-det-nye-angreb","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/forsvar-for-det-nye-angreb\/","title":{"rendered":"Forsvar for det nye angreb"},"content":{"rendered":"

\"134.jpg\"<\/a><\/p>\n

Accelerate minder alts\u00e5 ikke denne lytter det allermindste om hverken Neil Young eller The Fab Four. Konkrete referencenavne herfra vil snarere v\u00e6re unge Mission Of Burma – R.E.M. spillede ofte deres ‘Academy Fight Song’ live – eller et hurtigt, mere pop-orienteret Sonic Youth.<\/p>\n

Forst\u00e5r den skepsis, mange m\u00f8der Accelerate med. Efter tre underwhelming<\/em>, d\u00f8de-i-sv\u00e6ren longplayers, kommer nu endelig det album, sluk\u00f8rede hardcorefans har sukket efter i mange \u00e5r, lige siden R.E.M. med New Adventures In Hi-Fi sidst havde en udgivelse, der ikke emmede af kreativ migr\u00e6ne, Warner Brothers-pleasing og mangel p\u00e5 liv.<\/p>\n

Alt for meget tid p\u00e5 turn\u00e9er er blevet brugt p\u00e5 at servicere det brede publikum, som f\u00f8rst kom med p\u00e5 ‘Losing My Religion’-tsunamien, og gud, hvor man dog derigennem efterh\u00e5nden h-a-d-e-r ‘Everybody Hurts’ og alt hvad den slags st\u00e5r for i corporate REMWorld. Det kl\u00e6dte ikke R.E.M at blive s\u00e5 store, bandets musik voksede ikke sundt under et mainstream-pres.<\/p>\n

Accelerate melder sig i h\u00e5rd kant og flugt ud af den verden. M\u00e6rkv\u00e6rdigt i den forbindelse, man har lejet sig ind i enorme Parken til september. For denne plade vil tv\u00e6rtimod trimme tilh\u00f8rerskaren, s\u00e5 skarp og forpligtende er den. Om man s\u00e5 overhovedet t\u00f8r tro p\u00e5 de kvaliteter i et band, der s\u00e5 l\u00e6nge har vaklet rundt som groggy bokser, er en anden sag.<\/p>\n

Kynikere vil se Accelerate som et rationelt tr\u00e6k, et dekadent fors\u00f8g p\u00e5 at ikl\u00e6de sig egen ungdoms fjer, fra dengang man sammen var p\u00e5 vej ud i verden og bandet var vigtigere end hvadsomhelst, b\u00e5de for dets medlemmer og for dets dengang f\u00e6rre men mere gl\u00f8dende tilh\u00e6ngere.<\/p>\n

H\u00f8rte Accelerate meget h\u00f8jt p\u00e5 iPod i g\u00e5r aftes, gennem frostkold bl\u00e6st og sne i K\u00f8benhavn. F\u00f8ltes da n\u00e6rmest som noget kostbart, men for l\u00e6nge siden mistet, var kommet tilbage. Slet ikke noget d\u00e5rligt selskab var det. For s\u00e5dan er R.E.M.’s nye sange; sl\u00e5r man de skeptiske tanker og trygge forbehold fra, kommer Accelerate i sig selv som en vital, d\u00f8dcatchy, direkte og helt igennem relevant rocknrollplade.<\/p>\n

Accelerate kan, m\u00e5 og b\u00f8r k\u00f8bes fra d. 31. marts. <\/em><\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Accelerate minder alts\u00e5 ikke denne lytter det allermindste om hverken Neil Young eller The Fab Four. Konkrete referencenavne herfra vil snarere v\u00e6re unge Mission Of Burma – R.E.M. spillede ofte deres ‘Academy Fight Song’ live – eller et hurtigt, mere pop-orienteret Sonic Youth. Forst\u00e5r den skepsis, mange m\u00f8der Accelerate med. Efter tre underwhelming, d\u00f8de-i-sv\u00e6ren longplayers, … L\u00e6s videre Forsvar for det nye angreb<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n