{"id":22141,"date":"2011-12-11T15:31:20","date_gmt":"2011-12-11T15:31:20","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=22141"},"modified":"2011-12-11T15:33:44","modified_gmt":"2011-12-11T15:33:44","slug":"en-gammel-verdensrekord","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/en-gammel-verdensrekord\/","title":{"rendered":"En gammel verdensrekord"},"content":{"rendered":"<p><iframe src=\"http:\/\/www.youtube.com\/embed\/eq2icw50Pe4\" frameborder=\"0\" width=\"560\" height=\"410\"><\/iframe><\/p>\n<p>Det var dengang f\u00f8r The Clash &amp; Co., dengang hvor jeg lyttede til hvadsomhelst. Det var dengang i 1970&#8217;erne, hvor jeg f\u00f8rst var ved at blive teenager, dengang, hvor rockmusikken blev mere og mere opulent og man helst ikke skulle v\u00e6re ved, at man ogs\u00e5 kunne lide disco.<\/p>\n<p>Jeg var meget begejstret for Jeff Lynne og Electric Light Orchestra dengang, og deres album <em>A New World Record<\/em> h\u00f8rte jeg igen og igen. Det var den slags, jeg tog med mig ind i gymnasie\u00e5rene, og The Clash og Joy Division og The Jam og Klich\u00e9 og alle de andre, der efterh\u00e5nden blev mit lydspor fra da jeg blev student. Der var s\u00e5 meget andet, der var blevet mere sp\u00e6ndende, og ELO blev et lidt flovt minde.<\/p>\n<p>Jeff Lynne glemte jeg s\u00e5 sm\u00e5t; jeg lagde m\u00e6rke til, at han var med p\u00e5 The Travelling Wilburys og at Miss B. Haven (og mange andre) brugte ham som producer. ELO var blevet lagt i graven i 1986, og genopstod for en kort bem\u00e6rkning i 2001 &#8211; p\u00e5 et album, hvor George og Ringo (ja, <em>den<\/em> George og <em>den<\/em> Ringo) spillede med. Det har jeg nu aldrig h\u00f8rt.<\/p>\n<p>Men det var s\u00e5 ogs\u00e5 det. Dvs. for omkring 10 \u00e5r siden opdagede jeg, at der var ekkoer af Jeff Lynnes midt-70&#8217;ersound hos visse nyere musiknavne. S\u00e5 jeg var nok alligevel ikke den eneste, der havde lyttet til ELO engang.<\/p>\n<p>For nylig s\u00e5 jeg <em>A New World Record<\/em> genudsendt som cd til s\u00f8lle 50 kroner,  jeg k\u00f8bte den og fik fornyet mit bekendtskab. Og ja, Electric Light Orchestra var pr\u00e6cis lige s\u00e5 opulente, som jeg huskede dem &#8211; en s\u00e6rdeles amerikansklydende (ELO var britiske!) blanding af science fiction-referencer, operakor, strygere og Beatles- og Chuck Berry-inspiration. Det er trods alt et produkt af 1970&#8217;erne, vi taler om. Ingen stilistisk tilbageholdenhed d\u00e9r. Men noget havde jeg glemt: ELO var pomp, men f\u00f8rst og fremmest pop med stort P. Det havde de v\u00e6ret, da de kaldte sig The Move, og det vedblev de med at v\u00e6re. Dette var s\u00e5 klart <em>ikke<\/em> symfonisk rock. &#8220;Tightrope&#8221; og &#8220;So Fine&#8221; er inde bag den pseudoklassiske kitsch velturnerede popsange; &#8220;Rockaria&#8221; er rent faktisk <em>sjov<\/em>. Og der g\u00e5r en lige linje fra lyden p\u00e5 numre som &#8220;Telephone Line&#8221; og &#8220;Mission&#8221; (dengang havde man ikke andet end en billig synth-lyd, og synthesizerne kostede en formue) til amerikanske bands fra vor tid som Grandaddy og The Flaming Lips.<\/p>\n<p>P\u00e5 denne genudsendelse er der nogle outtakes &#8211; og her er det is\u00e6r instrumentaludgaverne af fire af numrene, der er sp\u00e6ndende. Ved at lytte til dem gik det for alvor op for mig, hvor gennemarrangeret denne tilsyneladende enkle musik faktisk er. Og igen f\u00e5r jeg mindelser om langt senere <em>amerikanske<\/em> bands; pr\u00f8v at lytte til f.eks. strygerlyden hos Lambchop. <\/p>\n<p>I de senere \u00e5r der selvf\u00f8lgelig kommet en masse fors\u00f8g p\u00e5 at tjene penge p\u00e5 halvfjerdsernostalgib\u00f8lgen fra min generation og dem, der er endnu \u00e6ldre. Man kan s\u00e5ledes finde forskellige turn\u00e9-udgaver med andre medlemmer af ELO, der spiller de gamle numre. Hvis man vil h\u00f8re den slags, m\u00e5 man da gerne. Det har jeg ikke brug for.<\/p>\n<div class=\"fcbkbttn_buttons_block\" id=\"fcbkbttn_middle\"><div class=\"fcbkbttn_like \"><fb:like href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/en-gammel-verdensrekord\/\" action=\"like\" colorscheme=\"dark\" layout=\"standard\"  width=\"225px\" size=\"small\"><\/fb:like><\/div><div class=\"fb-share-button  \" data-href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/en-gammel-verdensrekord\/\" data-type=\"button_count\" data-size=\"small\"><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det var dengang f\u00f8r The Clash &amp; Co., dengang hvor jeg lyttede til hvadsomhelst. Det var dengang i 1970&#8217;erne, hvor jeg f\u00f8rst var ved at blive teenager, dengang, hvor rockmusikken blev mere og mere opulent og man helst ikke skulle v\u00e6re ved, at man ogs\u00e5 kunne lide disco. Jeg var meget begejstret for Jeff Lynne &hellip; <a href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/en-gammel-verdensrekord\/\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre <span class=\"screen-reader-text\">En gammel verdensrekord<\/span> <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n<div class=\"fcbkbttn_buttons_block\" id=\"fcbkbttn_middle\"><div class=\"fcbkbttn_like \"><fb:like href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/en-gammel-verdensrekord\/\" action=\"like\" colorscheme=\"dark\" layout=\"standard\"  width=\"225px\" size=\"small\"><\/fb:like><\/div><div class=\"fb-share-button  \" data-href=\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/en-gammel-verdensrekord\/\" data-type=\"button_count\" data-size=\"small\"><\/div><\/div>","protected":false},"author":498,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,20],"tags":[],"class_list":["post-22141","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-retro","category-rocknroll"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22141","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/498"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22141"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22141\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22141"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22141"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22141"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}