{"id":2259,"date":"2008-04-06T19:55:17","date_gmt":"2008-04-06T17:55:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2259"},"modified":"2008-04-06T19:55:17","modified_gmt":"2008-04-06T17:55:17","slug":"kontroltabet","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/kontroltabet\/","title":{"rendered":"Kontroltabet"},"content":{"rendered":"

control460.jpg<\/a><\/p>\n

Let modstr\u00e6bende skriver jeg dette indl\u00e6g. Der har nemlig v\u00e6ret s\u00e5 megen omtale af b\u00e5de filmen og dem, den handler om – ogs\u00e5 her.<\/p>\n

Men s\u00e5 alligevel. I g\u00e5r aftes fik jeg omsider set Anton Corbijns film Control<\/em> om Ian Curtis, hans korte liv og korte musikkarriere i Joy Division. Control<\/em> er en gribende film, som sagtens vil kunne ses blot som s\u00e5dan. For de af os h\u00e5bl\u00f8se rockfans, der kan huske Joy Division fra dengang og har lyttet meget til deres musik, er filmen selvf\u00f8lgelig endnu mere sp\u00e6ndende. Historien om Joy Division er i h\u00f8j grad fortalt gennem en lang r\u00e6kke sort-hvide fotos taget af netop bl.a. Corbijn, s\u00e5 det er helt naturligt, at filmen er i sort-hvid (ligesom det var b\u00e5de naturligt og n\u00f8dvendigt, at Schindlers liste<\/em> var det).<\/p>\n

Nogle har kritiseret, at personerne i filmen, her specielt de endnu levende Peter Hook, Bernard Sumner og Stephen Morris, fremst\u00e5r s\u00e5 decideret umodne og til tider fjollede. Men vi glemmer tit, hvor unge, de alle var – alderen forklarer meget. Ian Curtis blev kun 23. Reelt var de, der tog Joy Division allermest alvorligt, vel ogs\u00e5 deres fans.<\/p>\n

Det er for mig interessant, at “filmbandet” best\u00e5ende af de fire skuespillere faktisk laver nogle mere end h\u00e6derlige udgaver af Joy Divisions sange. Det er ikke de teknisk sv\u00e6reste numre at spille, men til geng\u00e6ld kr\u00e6ves der en del for at ramme den rugende, dystre stemning p\u00e5 en ordentlig m\u00e5de.<\/p>\n

Filmen skal ogs\u00e5 have ros for at give et nuanceret og formodentlig meget realistisk billede af, hvordan det er at v\u00e6re ung og skulle leve med at have et handicap; Ian Curtis var epileptiker.<\/p>\n

Og endelig gik det op for mig, at det faktisk var p\u00e5 Kurt Cobains d\u00f8dsdag, at jeg endte med at se Control<\/em> (og at Ian Curtis d\u00f8de p\u00e5 min datters f\u00f8dselsdag, omend mange \u00e5r tidligere).<\/p>\n

En interessant kr\u00f8lle er at Sam Riley, der spiller Ian Curtis, i det virkelige liv er k\u00e6reste med Alexandra Maria Lara, der i filmen er hans belgiske elskerinde Annik Honor\u00e9. Alexandra Maria Lara er af nogle nok bedst kendt i rollen som Hitlers sekret\u00e6r Traudl Junge i Der Untergang<\/em>.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Let modstr\u00e6bende skriver jeg dette indl\u00e6g. Der har nemlig v\u00e6ret s\u00e5 megen omtale af b\u00e5de filmen og dem, den handler om – ogs\u00e5 her. Men s\u00e5 alligevel. I g\u00e5r aftes fik jeg omsider set Anton Corbijns film Control om Ian Curtis, hans korte liv og korte musikkarriere i Joy Division. Control er en gribende film, … L\u00e6s videre Kontroltabet<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n