{"id":2305,"date":"2008-04-16T12:48:50","date_gmt":"2008-04-16T10:48:50","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2305"},"modified":"2008-04-16T12:48:50","modified_gmt":"2008-04-16T10:48:50","slug":"sunshine-on-leith","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/sunshine-on-leith\/","title":{"rendered":"Sunshine on Leith"},"content":{"rendered":"

\"marsbatter.jpg\"<\/a>\"kilt.jpg\"<\/a>\"sunshineonleith.jpg\"<\/a><\/p>\n

Og nu til den skotske hovedstad, hvor jeg boede i tre \u00e5r og i denne uge er tilbage for en kort bem\u00e6rkning, knap 13 \u00e5r efter mit sidste bes\u00f8g.<\/p>\n

Dengang fra 1988 til 1991 var jeg en natugle. Jeg sad p\u00e5 universitetet b\u00f8jet over et tastatur, en bog eller egne formler til sent om aftenen, cyklede hjem, n\u00e5ede m\u00e5ske lige at stoppe for at k\u00f8be nogle pakoras og en Irn-Bru. (Friturestegt Mars-bar i dej er en skotsk perversion, som jeg aldrig tog del i.)<\/p>\n

Weekenderne gik med at strejfe rundt i Edinburgh og omegn – f.eks. langs Water of Leith, som jeg boede i n\u00e6rheden af. Af og til fik jeg et glimt af den ene tvilling fra The Proclaimers; han boede \u00e5benbart ogs\u00e5 i n\u00e6rheden. I fejden mellem Hibs og Hearts var jeg – om jeg s\u00e5 m\u00e5 sige – gr\u00e6sk-katolsk. The Replacements var p\u00e5, hvad der senere skulle vise sig at v\u00e6re deres sidste turn\u00e9, og kom forbi. Men jeg glemte at k\u00f8be billet – “pyt, s\u00e5 ser jeg dem bare n\u00e6ste gang”, t\u00e6nkte jeg…<\/p>\n

(I de samme \u00e5r studerede min halvs\u00f8ster astrofysik nede i Wales, men det m\u00e5tte jeg ikke f\u00e5 at vide.)<\/p>\n

Bymidten er gammel, historisk og fredet – s\u00e5 den ligner sig selv, dvs. der er de der forbandede Starbucks-kaffebarer en masse steder.<\/p>\n

Vejen tilbage til universitetet var ogs\u00e5, som jeg husker den. Bus nr. 42 k\u00f8rer stadig, og jeg beh\u00f8vede ikke engang at t\u00e6nke over, hvordan jeg fandt frem til det gamle institut. Nogle ting glemmer man tilsyneladende aldrig.<\/p>\n

Min yndlingsrestaurant Kalpna er desv\u00e6rre under ombygning, s\u00e5 jeg m\u00e5 finde indisk mad et andet sted. Avalanche Records, Vinyl Villains og Hog’s Head Records er der til geng\u00e6ld alle stadig – og holder \u00e5bent. Og der er \u00e5bnet en biks ved navn Unknown Pleasures; det f\u00f8rste, man ser ved indgangen er en k\u00e6mpe London Calling-plakat. (Jeg sendte denne blogs medforfatter en tanke, da jeg s\u00e5 det!)<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Og nu til den skotske hovedstad, hvor jeg boede i tre \u00e5r og i denne uge er tilbage for en kort bem\u00e6rkning, knap 13 \u00e5r efter mit sidste bes\u00f8g. Dengang fra 1988 til 1991 var jeg en natugle. Jeg sad p\u00e5 universitetet b\u00f8jet over et tastatur, en bog eller egne formler til sent om aftenen, … L\u00e6s videre Sunshine on Leith<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n