Der er i hvert fald tre albums, man b\u00f8r investere i, hvis man vil opdage The Replacements:<\/p>\n
De to sidste albums, Don’t Tell A Soul<\/em> og All Shook Down, <\/em>har ogs\u00e5 deres \u00f8jeblikke, men n\u00e5r ikke helt derop. Det sidste album er i realiteten et Paul Westerberg-soloalbum – de tre andre band-medlemmer spiller kun med her og der. Ikke desto mindre tog gruppen p\u00e5 turn\u00e9 bagefter og spillede en legendarisk sidste koncert i Chicago d. 4. juli 1991, dokumenteret p\u00e5 en lige s\u00e5 legendarisk bootleg (i soundboard-kvalitet).<\/p>\n Hvis man kun skal eje \u00e9t album, s\u00e5 k\u00f8b opsamlings-dobbelt-cd’en All For Nothing\/Nothing For All. <\/em>Lyden er fin, og cd 2 har en r\u00e6kke b-sider og outtakes, hvoraf nogle er ganske interessante. Denne opsamling d\u00e6kker dog kun de sidste fire albums, indspillet for Warner Bros. Let It Be<\/em> udkom p\u00e5 det lokale Minneapolis-selskab Twin\/Tone.<\/p>\n Den noget nyere opsamling Don’t You Know Who I Think I Was<\/em> har numre fra alle albums, men hvis man partout vil k\u00f8be den, skulle det alene v\u00e6re fordi den rummer to nyindspillede numre, hvor Paul Westerberg og Tommy Stinson (der m\u00e5 siges at v\u00e6re gruppens hovedpersoner og eneste faste medlemmer gennem hele forl\u00f8bet) er sammen. Den gamle trommeslager Chris Mars er med p\u00e5 kor; guitarist Slim Dunlap, der var med p\u00e5 de to sidste albums, dukker slet ikke op.<\/p>\n De nye genudsendelser af de 4 f\u00f8rste albums stiller jeg mig skeptisk over for. Bevares, en tidlig country-ballade som “If Only You Were Lonely” er da interessant at genh\u00f8re – men jeg ville hellere genh\u00f8re ordentlige udgaver af de numre Alex Chilton n\u00e5ede at producere i de sessions, der ledte op til Tim<\/em>. Disse numre kom med p\u00e5 en EP, Boink!<\/em>, der er umulig at opdrive.<\/p>\n