\nEn plade, der kommer fint for hvem, som synes gardinerne gik ned for Tindersticks efter “Curtains”, deres #3. En plade, der giver n\u00e6vnte band’s forsanger Stuart Staples en velkommen flugtrute ud af den forudsigelighedens labyrint, Tindersticks synes fanget i. En plade, der kommer til dette efter\u00e5r med ydmyg stilhed, sm\u00e5 bev\u00e6gelser. En plade, der h\u00f8res bedst helt alene. En plade, der tager aftenens m\u00f8rke ind og holder det ud. En plade, der k\u00e6mper sin kamp for at ville blive h\u00f8rt, og alligevel taler med sm\u00e5 bogstaver. En plade, der sender mange postkort ud – fra London selvf\u00f8lgelig, fra New York City m\u00e5ske, fra Middelhavssol-forbl\u00e6ste Marseille helt sikkert, fra fjerne Jamaica i tilbagel\u00e6net melodikaspil p\u00e5 “Untitled”. En plade, der lever sit eget liv, men som gerne vil dele det med nogen. En plade, der uv\u00e6rgeligt f\u00e5r l\u00e6ngsel til at rime p\u00e5 f\u00e6ngsel. Som Stuart forbl\u00e6ndet hviskesynger i “People Fall Down”: “You sing that song\/ and everybody sings along…”.<\/p>\n