{"id":2354,"date":"2008-05-19T15:51:40","date_gmt":"2008-05-19T13:51:40","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2354"},"modified":"2008-05-19T15:51:40","modified_gmt":"2008-05-19T13:51:40","slug":"hvorsomhelst-hun-l%c3%a6gger-sit-hoved","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/hvorsomhelst-hun-l%c3%a6gger-sit-hoved\/","title":{"rendered":"Hvorsomhelst hun l\u00e6gger sit hoved"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Allerede i filmmiraklet Lost In Translation, hvor Scarlett Johansson p\u00e5 natklub i et Tokyo-h\u00f8jhus gav en slingrende karokeversion af The Pretenders’ ‘Brass In Pocket’, var kvaliteten i hendes sang opsigtsv\u00e6kkende. At Bill Murray derefter stjal samme scene med sin underspillede udgave af Roxy Music’s ‘More Than This’, siger ikke sm\u00e5 ting om hans evner. Men det er Scarlett der nu pladedebuterer med longplayeren Anywhere I Lay My Head, en samling Tom Waits-sange, med hendes stemme ikl\u00e6dt n\u00e6sten oceandyb elektronik.<\/p>\n

Og hvilke t\u00e6sk albummet kommer ud til. Har l\u00e6st en 4-5 anmeldelser, der alle sender Scarlett Johansson p\u00e5 m\u00e6lketoget tilbage til Hollywood, med dumpekarakter og slet skjult h\u00e5n i bagagen. Utilfredsheden k\u00f8rer p\u00e5 hendes her ret dybe stemme, der if\u00f8lge anmelderne slet ikke tr\u00e6der ud af David Andrew Sitek’s (fra TV on the Radio) fyldige produktion. Samt at Tom Waits er en sv\u00e6r sangskriver at fortolke, endsige hamle op med som vokalist.<\/p>\n

Forst\u00e5r ikke den kritik. Anywhere I Lay My Head er vel ikke noget mesterv\u00e6rk, men lever fint p\u00e5 sin egen let tillukkede men v\u00e6gtl\u00f8se facon, slet ikke ulig den helt specielle musik, Angelo Badalamenti og David Lynch tidligere lavede sammen til bl.a. Twin Peaks\/Julee Cruise. En rejse gennem harmoni og uskyldighed, der hele tiden trues med splintring mod et omkringsigliggende m\u00f8rke. Scarlett Johansson bliver i det univers mere sangchauff\u00f8r, end egentlig frontvokaliststjerne. En guide, der f\u00f8rer vej gennem pladens sn\u00f8rklede lydlandskaber, fra start til slut.<\/p>\n

N\u00e5r man h\u00f8rer Tom Waits p\u00e5 denne meget anderledes m\u00e5de, st\u00e5r det klart hvor god en sangskriver han egentlig er. Det faktum glemmes ofte i Waits’ eget meget teatralske pladeunivers, men her, strippet for s\u00f8mandsfuldskab og Brecht\/Weill-maskespil, st\u00e5r hans sange virkelig op p\u00e5 en ny sp\u00e6ndende m\u00e5de. Bare det er i sig selv godt g\u00e5et af Scarlett Johansson’s stemningsladede album, der i en uretf\u00e6rdig verden allerede nu synes d\u00f8mt som et af musik\u00e5rets oplagte fejltrin. Vi er ikke enige.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Allerede i filmmiraklet Lost In Translation, hvor Scarlett Johansson p\u00e5 natklub i et Tokyo-h\u00f8jhus gav en slingrende karokeversion af The Pretenders’ ‘Brass In Pocket’, var kvaliteten i hendes sang opsigtsv\u00e6kkende. At Bill Murray derefter stjal samme scene med sin underspillede udgave af Roxy Music’s ‘More Than This’, siger ikke sm\u00e5 ting om hans evner. Men … L\u00e6s videre Hvorsomhelst hun l\u00e6gger sit hoved<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n