{"id":23612,"date":"2012-01-26T11:36:08","date_gmt":"2012-01-26T10:36:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=23612"},"modified":"2012-01-26T11:36:09","modified_gmt":"2012-01-26T10:36:09","slug":"en-ulden-omgang","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/en-ulden-omgang\/","title":{"rendered":"En ulden omgang?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

– Jamen, jeg kan da godt forst\u00e5, at s\u00e5 mange m\u00e6nd godt kan lide hende, s\u00e5dan som hun ser ud. Mere er der da ikke i det. N\u00e6, giv mig Arcade Fire, tak.<\/p>\n

S\u00e5dan sagde Pastorinden 30 sekunder inde i “Video Games”. Og hermed opsummerer hun vel den diskussion, der b\u00f8lger frem og tilbage om Elizabeth Grant, bedre kendt som Lana del Rey (der p\u00e5 spansk betyder “kongens uld”). Ogs\u00e5 dagbladet Information er med nu med en tosiders artikel<\/a>, hvoraf den ene udg\u00f8res af ovenst\u00e5ende billede.<\/p>\n

Som nogle m\u00e5ske kan ane, er jeg skeptisk over for hele Lana del Rey-f\u00e6nomenet. “Video Games” er da et solidt popnummer, der f\u00e5r p\u00e5 alle retro-tangenterne. Men Elizabeth Grants stylede retro-image komplet med et s\u00e6t l\u00e6ber, der f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5 Erik & Anni og retro-navnet Lana del Rey fik min skepsis til at s\u00e6tte ind. S\u00e5 kom historierne om million\u00e6rfaderen, et\u00a0 debut-album under eget navn, der blev trukket tilbage, den velkoordinerede promotion med viral markedsf\u00f8ring af “Video Games” p\u00e5 YouTube, den pludseligt opst\u00e5ede pladekontrakt, samarbejdet med Robbie Williams’ faste sangskriver om debutalbummet… Det er da ikke s\u00e6rlig autentisk, endsige “alternativt”. Stakkels de talente solister og grupper, der knokler i \u00e5revis med egne sange i et snoldet \u00f8velokale og spiller p\u00e5 sm\u00e5 scener. Lana del Rey er s\u00e5 u-autentisk, som det kan v\u00e6re. Og alle dem, jeg kender, som er fornuftige mennesker med en vis kredibilitet, er hoppet p\u00e5 den. Det er s\u00e5 u-autentisk, som det kan blive.<\/p>\n

N\u00e6, se bare Arcade Fire eller The Walkmen eller The National eller Elbow! De <\/em>er autentiske. De skriver deres egne sange, spiller instrumenterne (der i v\u00e6sentligt omfang er guitar, bas og trommer) selv og deres udtryk er baseret i en velkendt rocktradition. Og de har spillet en masse koncerter, inden de blev ber\u00f8mte, og de startede p\u00e5 et lille pladeselskab. Jeg holder meget af Arcade Fire og The Walkmen og The National og Elbow. Men s\u00e5 alligevel: Skal<\/em> det v\u00e6re autentisk for at rumme kvalitet? Egentlig ikke. Det vigtigste er, at musikken rummer kvaliteter.<\/p>\n

M\u00e5ske kan min skepsis i virkeligheden opsummeres i at Lana del Rey slog igennem p\u00e5 at h\u00e6vde <\/em>at v\u00e6re autentisk for derigennem at appellere til et segment, der har den slags som ideal. Robbie Williams har aldrig h\u00e6vdet at v\u00e6re autentisk og er helt utilsl\u00f8ret mainstream<\/em>. Der findes faktisk Robbie Williams-numre, jeg godt kan lide. Og derfor kan jeg alt i alt egentlig bedre lide Robbie Williams.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

– Jamen, jeg kan da godt forst\u00e5, at s\u00e5 mange m\u00e6nd godt kan lide hende, s\u00e5dan som hun ser ud. Mere er der da ikke i det. N\u00e6, giv mig Arcade Fire, tak. S\u00e5dan sagde Pastorinden 30 sekunder inde i “Video Games”. Og hermed opsummerer hun vel den diskussion, der b\u00f8lger frem og tilbage om … L\u00e6s videre En ulden omgang?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n