{"id":23700,"date":"2012-01-28T09:00:24","date_gmt":"2012-01-28T08:00:24","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=23700"},"modified":"2012-01-28T11:54:24","modified_gmt":"2012-01-28T10:54:24","slug":"saturdays-kids-13","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/saturdays-kids-13\/","title":{"rendered":"Saturday’s kids"},"content":{"rendered":"

<\/object><\/p>\n

Guderne skal vide det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at huske Jim Kerr som en vision\u00e6r ung mand og hans Simple Minds som et band der viste vejen frem. Det har alt for meget tr\u00e6t pomp og hulhed fra Glasgow-bandet’s h\u00e5nd siden midtfirserne s\u00f8rget beh\u00f8rigt for. Men i nogle f\u00e5 \u00e5r – fra 1980 til ’83 – tilh\u00f8rte Kerr & co. f\u00f8rerfeltet i britisk rock, nok med afs\u00e6t i en nyere Bowie-tradition, men liges\u00e5 meget i en romantisk ide om det moderne Europa, hvor glitrende metropoler, lyden af Kraftwerk og kontinentale film – Jim Kerr talte ofte henf\u00f8rt om Werner Herzog’s film i interviews p\u00e5 den tid – gik op i en h\u00f8j idealistisk enhed.\u00a0New Gold Dream<\/em> (fra efter\u00e5ret 1982) st\u00e5r som kronen p\u00e5 v\u00e6rket som album, med tidsl\u00f8s sk\u00f8nhed og livskraft i sin verden af b\u00f8lgende varme synths, men allerede p\u00e5 Empires and Dance<\/em> (1980) og dobbeltudgivelsen Sons and Fascination\/Sister Feelings Call <\/em>var fundamentet lagt for den Simple Minds-musik, der p\u00e5 s\u00e6regen vis form\u00e5ede b\u00e5de det rytmisk kantede og det im\u00f8dekommende melodi\u00f8se. Et godt eksempel p\u00e5 det er ‘Sweat In Bullet’, den anden single –\u00a0efter ‘Love Song’ –\u00a0fra Sons and Fascination<\/em>.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

…Airmobility<\/strong>
\nDressability<\/strong>
\nTranquil<\/strong>
\nYou’ll never meet again<\/strong>
\nEyes small<\/strong>
\nTake another fine walk<\/strong>
\nExpose<\/strong>
\nSociety can gain<\/strong>
\nGreat face<\/strong>
\nWhite soul<\/strong>
\nGreat place<\/strong>
\nThen say goodbye<\/strong>
\nYou take a walk<\/strong>
\nAnother fine walk<\/strong>
\nMission<\/strong>
\nMotion…<\/strong><\/p><\/blockquote>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Guderne skal vide det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at huske Jim Kerr som en vision\u00e6r ung mand og hans Simple Minds som et band der viste vejen frem. Det har alt for meget tr\u00e6t pomp og hulhed fra Glasgow-bandet’s h\u00e5nd siden midtfirserne s\u00f8rget beh\u00f8rigt for. Men i nogle f\u00e5 \u00e5r – fra 1980 til ’83 – … L\u00e6s videre Saturday’s kids<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n