\nOg derfor har deres seneste to plader v\u00e6ret skuffende. Vel var der lyspunkter som “Useless” og is\u00e6r “Freelove” man kunne gl\u00e6des ved, sange der gav emotionel himmelflugt – en egenskab der tidligere var DM’s faste standard – men generelt bl\u00e6ste en n\u00f8gtern stemning af afvikling koldt gennem begge pladers materiale.<\/p>\n
“Playing The Angel” er anderledes. V\u00e6k er den irriterende mikro-makroproduktion som martrede “Exciter”. Og v\u00e6k er de alt for ordin\u00e6re keyboardflader, de halvf\u00e6rdige sange p\u00e5 “Ultra” kom ikl\u00e6dt. Isenkrammet spiller denne gang istedet b\u00e5de opfindsomt og udadvendt. Konventionel electro har sj\u00e6ldent lydt s\u00e5 overbevisende id\u00e9rig som her.<\/p>\n
S\u00e5 for f\u00f8rste gang i mange \u00e5r krymper Depeche Mode derfor ikke l\u00e6ngere i egen histories skygge. Sangenes temaer er h\u00f8rt ofte f\u00f8r fra DM og tekst-ord som “desire”, “pain”, “sinner” og “suffer” lugter langt v\u00e6k af typisk Martin Gore. Alligevel er der en friskhed, en ny vitalitet over begivenhedernes dunkle centrum.<\/p>\n
Om det skyldes, at Dave Gahan har f\u00e5et lov til at deltage p\u00e5 komposit\u00f8r-siden, skal ikke kunne siges herfra. Men 2 af hans 3 sange – “I Want It All” og “Nothing’s Impossible” – st\u00e5r bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt i sekvens som pladens absolutte h\u00f8jdepunkter.<\/p>\n
Til en nat gennem hvilkensomhelst europ\u00e6isk metropol m\u00e5 “Playing The Angel” v\u00e6re det fuldkomne soundtrack. Dens unikke blanding af melankoli og h\u00e5b, af det klassiske og moderne, smager bitters\u00f8dt af b\u00e5de i g\u00e5r og i morgen, af hvad vi har mistet, af hvor vi er p\u00e5 vej hen.<\/p>\n
Eller som det engang, for mange fuldm\u00e5ner siden, blev sagt mere pr\u00e6cist : “I’m taking a ride with my best friend\/ I hope he never let’s me down again\/ See the stars, they’re shining bright\/ Everything’s alright tonight…”.<\/p>\n