{"id":23937,"date":"2012-02-04T09:00:31","date_gmt":"2012-02-04T08:00:31","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=23937"},"modified":"2012-02-02T21:25:13","modified_gmt":"2012-02-02T20:25:13","slug":"saturdays-kids-14","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/saturdays-kids-14\/","title":{"rendered":"Saturday’s kids"},"content":{"rendered":"

<\/object><\/p>\n

Soft Cell fra Leeds fortalte samme kitchen sink drama i Bedsitland som The Smiths siden skulle tage patent p\u00e5. Alts\u00e5 absolut uglamour\u00f8se historier om at v\u00e6re ung, akavet, fattig, alene p\u00e5 vej i verden. Specielt debuten Non-Stop Erotic Cabaret<\/em> fra vinteren 1981 er s\u00e5rbar og stolt, s\u00f8rgmodig og desperat p\u00e5 en og samme tid. Stilen blev i mangel af bedre dengang kaldt synthpop og sat ukritisk i b\u00e5s med de talrige andre bands, som samtidig havde anskaffet sig et billigt moderne keyboard eller to. Dave Ball spillede det keyboard i Soft Cell og var noget af en mester til at arrangere bandets sm\u00e5 melodramasange, s\u00e5 de l\u00f8d tacky og storladne p\u00e5 samme tid. Om ikke andet gav denne approach ialfald en n\u00e6rhed i udtrykket, som mange andre sk\u00f8d forbi. Coverversionen ‘Tainted Love’ (1. single fra debutalbummet) er sangen alle kender, men ‘Say Hello, Wave Goodbye’ (3. singlen fra samme plade) kan s\u00e5 meget mere, om ikke andet fordi den b\u00e6rer et 24-karat’s omkv\u00e6d af de helt sj\u00e6ldne. Soft Cell var Smash Hits-teenagepopstjerner til 1984, hvor boblen brast, duoen floppede med sin til stadighed mere hysteriske musik og gik i opl\u00f8sning.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

…Under the deep red light<\/strong>
\nI can see the make up sliding down<\/strong>
\nHey little girl you will always make up<\/strong>
\nSo take off that unbecoming frown<\/strong>
\nWhat about me<\/strong>
\nWell I’ll find someone<\/strong>
\nThat’s not going cheap in the sales<\/strong>
\nA nice little housewife<\/strong>
\nWho’ll give me a steady life<\/strong>
\nAnd won’t keep going off the rails<\/strong>
\nTake your hands off me<\/strong>
\nI don’t belong to you, you see<\/strong>
\nTake a look at my face<\/strong>
\nFor the last time<\/strong>
\nI never knew you<\/strong>
\nYou never knew me<\/strong>
\nSay hello goodbye<\/strong>
\nSay hello wave goodbye…<\/strong><\/p><\/blockquote>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Soft Cell fra Leeds fortalte samme kitchen sink drama i Bedsitland som The Smiths siden skulle tage patent p\u00e5. Alts\u00e5 absolut uglamour\u00f8se historier om at v\u00e6re ung, akavet, fattig, alene p\u00e5 vej i verden. Specielt debuten Non-Stop Erotic Cabaret fra vinteren 1981 er s\u00e5rbar og stolt, s\u00f8rgmodig og desperat p\u00e5 en og samme tid. Stilen … L\u00e6s videre Saturday’s kids<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n