{"id":23955,"date":"2012-02-03T22:03:52","date_gmt":"2012-02-03T21:03:52","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=23955"},"modified":"2012-02-03T22:14:18","modified_gmt":"2012-02-03T21:14:18","slug":"when-saturday-comes-41","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/when-saturday-comes-41\/","title":{"rendered":"When saturday comes goes to Germany"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

N\u00e5r i Berlin tager jeg gerne ud p\u00e5 m\u00e6gtige Olympia-Stadion og ser Hertha BSC. Ved godt det er mere politisk korrekt at holde med de r\u00f8de underhunde fra Union Berlin, men dem har jeg ikke noget forhold til. Hertha derimod husker jeg fra helt tilbage, fra det \u00e5rlige store sommernummer af Kicker jeg k\u00f8bte, hvor hvert eneste Bundesliga-hold var repr\u00e6senteret\u00a0op til ny s\u00e6sonstart\u00a0med et stort holdbillede i flashende glitrede 70’er-farver.<\/p>\n

Det g\u00f8r ikke ondt n\u00e5r Hertha taber, som det g\u00f8r med en vis nordengelsk klub. F\u00f8lger dem ikke p\u00e5 den m\u00e5de. Er n\u00e6rmere observat\u00f8r og holder med p\u00e5 afstand, dels fordi jeg kan li’ byen de repr\u00e6senterer, dels fordi jeg efterh\u00e5nden har set dem en hel del gange. F\u00f8rste gang p\u00e5 Olympia var i en omsiggribende snestorm i november 2007 mod Hannover 96. En kun skuffende fodboldkamp at overv\u00e6re, ligesom mange af de andre jeg siden har v\u00e6ret til, der altid gik mod 0-0 i snehvirvlerne. Forkommen og forfrossen forlod jeg min plads f\u00e5 minutter f\u00f8r tid og skyndte mig mod den n\u00e6rliggende U-bahnstation, da der var en p\u00e6nt vigtigere engelsk TV-kamp der kaldte p\u00e5 en lokkende varm irsk pub inde i Vestberlin. Det var lige p\u00e5 vej ombord i toget jeg h\u00f8rte br\u00f8let fra Olympia, da Hertha scorede sit sene – og ganske uventede – sejrsm\u00e5l. Oh, well.<\/p>\n

Sidste \u00e5r s\u00e5 jeg dem tabe hjemme foran godt 58.000 tilskuere i 2. Bundesliga til 1860 M\u00fcnchen, og efter oprykningen spille 0-0 mod Mainz 05 i en h\u00e6slig forestilling, hvor hjemmeholdet ikke form\u00e5ede at tilspille sig bare \u00e9n chance. L\u00f8rdag tager jeg U2-linien ud igen til Olympia og er igen med p\u00e5 et iskoldt plastiks\u00e6de – der er lovet -6 grader i Berlin – i \u00d8stkurven. Modstanderen er tilf\u00e6ldigvis igen Hannover 96, og ingen i Berlin forventer et festfyrv\u00e6rkeri af en kamp, tv\u00e6rtimod. For Hertha er startet efter vinterpausen med to nederlag, og g\u00e5r derfor ind til denne match i akut fare for at ryge helt under stregen. L\u00e6g dertil at Hannover 96 denne s\u00e6son hverken scorer eller lukker mange m\u00e5l ind, og et noget forstemmende billede tegner sig p\u00e5 forh\u00e5nd af l\u00f8rdagens begivenheder p\u00e5 Olympia. Men saltkringlerne er gode, arenaen er storsl\u00e5et at bes\u00f8ge i al slags vejr og det er altid en s\u00e6rt hjertevarmende oplevelse at h\u00f8re Hertha BSC-horderne synge deres helte p\u00e5 banen til ‘Nur Nach Hause’, deres helt eget fors\u00f8g udi en ‘You’ll Never Walk Alone’, bygget op omkring musik\/melodi fra Rod Stewart’s ‘I’m Sailing’…! Tyskland er et vildt land.<\/p>\n

Hertha BSC – Hannover 96, l\u00f8rdag, kl. 15.30, ARD Sportschau<\/strong><\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

N\u00e5r i Berlin tager jeg gerne ud p\u00e5 m\u00e6gtige Olympia-Stadion og ser Hertha BSC. Ved godt det er mere politisk korrekt at holde med de r\u00f8de underhunde fra Union Berlin, men dem har jeg ikke noget forhold til. Hertha derimod husker jeg fra helt tilbage, fra det \u00e5rlige store sommernummer af Kicker jeg k\u00f8bte, hvor … L\u00e6s videre When saturday comes goes to Germany<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n