{"id":2405,"date":"2008-05-22T10:20:58","date_gmt":"2008-05-22T08:20:58","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2405"},"modified":"2008-05-22T10:20:58","modified_gmt":"2008-05-22T08:20:58","slug":"vi-er-her-endnu","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/vi-er-her-endnu\/","title":{"rendered":"Vi er her endnu"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Og har ikke engang t\u00e5rer i \u00f8jnene. Medmindre vi er Chelsea. Havde forudset, en sejr til Wes Brown & co. ville g\u00f8re mere ondt end tilf\u00e6ldet er. Som neutral i g\u00e5r var det en medrivende kamp, der m\u00e5ske havde fortjent en anden vinder, men s\u00e5dan skulle det ikke v\u00e6re. John Terry gled, som alle andre, p\u00e5 det elendige gr\u00e6st\u00e6ppe, men – s\u00e5 bitter\u00e6rgeligt for ham og hans – var det netop i \u00f8jeblikket, han kunne have sendt sidste straffe ind til samlet Chelsea-triumf. S\u00e5 den heldigvis ikke bagefter, men festparaden var sikkert ekstatisk under silende russisk regn. Og i dag forts\u00e6tter gl\u00e6den s\u00e5 oppe i den beskidte by i Nordengland, n\u00e5r holdet vender hjem. Det er ingen ubetydelig ting at vinde De Store \u00d8rer.<\/p>\n

Hvad er der mere at sige? Jo, samme bys sorte f\u00e5r, vi taler Morrissey, har f\u00f8dselsdag i dag. “Manchester, so much to answer for”, som en kendt popgruppe engang sang det. 49 bliver han. T\u00e6nkte p\u00e5 ham efter den n\u00e6sten j\u00e6vnaldrende Nick Cave’s vitale knytn\u00e6ve af et show i mandags. Ved siden af Cave’s univers fremst\u00e5r dagens Morrissey direkte kluntet, konservativ og sj\u00e6leligt tillukket. Ja, han har m\u00e5ske et h\u00f8jt bundniveau, men synes lukket inde i sit eget regime’s stivhed. Har desv\u00e6rre h\u00f8rt den musik han laver nu langt bedre f\u00f8r, det ikke mindst fra ham selv. Tillykke med f\u00f8dselsdagen herfra, med \u00f8nsket om et \u00e5ndeligt gennembrud af de st\u00f8rre for den tidligere stormester. Og m\u00e5 hans sammengroede og satte rockabillybande af et band ogs\u00e5 gerne sk\u00e6rpe sig. Udvide horisonterne. Nu.<\/p>\n

En ikke s\u00e5 lidt mere \u00e5ben mand er New Jersey’s Bruce Springsteen. Han starter sin Europatour sammen med E Street Band i Dublin i aften. Efter keyboardspiller Danny Federici’s d\u00f8d i april, havde de nogle forrygende sets p\u00e5 de sidste datoer i USA, shows hvor det klassiske bagkatalog i den grad blev udforsket, og derigennem fik minimeret setantallet af Magic-numre. Springsteen kommer til K\u00f8benhavn d. 29. juni, hvor man hellere end gerne p\u00e5 samme m\u00e5de ser ham g\u00e5 l\u00f8s p\u00e5 det mere uventede som historiske. There’s no age like the gold age!<\/p>\n

R.E.M. har ikke tourstart, men derimod decideret tourpremiere i USA fredag. Vil de tre vise m\u00e6nd leve op til Accelerate og forsage det folkelige, det singalongagtige element i deres meget adspredte sangskat, eller skal de mon ud p\u00e5 nok en verdensrejse med ‘Everybody Hurts’, ‘Man In The Moon’, ‘Losing My Religion’, ‘The Great Beyond’ i bagagen…? De store spillesteder bandet har valgt indikerer desv\u00e6rre det sidste. R.E.M.’s seneste udgivelse fremst\u00e5r stadig her som en underlig st\u00f8rrelse. Fin plade absolut, men man sidder utrygt med den underlige f\u00f8lelese, at tingene ikke helt er hvad de udgiver sig for. Jeg har det som den hustruvoldsramte kvinde, der undrer sig over sin mands pludselige og n\u00e6sten uvirkeligt k\u00e6rlige opf\u00f8rsel. Hvorn\u00e5r sl\u00e5r han mon igen?!<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Og har ikke engang t\u00e5rer i \u00f8jnene. Medmindre vi er Chelsea. Havde forudset, en sejr til Wes Brown & co. ville g\u00f8re mere ondt end tilf\u00e6ldet er. Som neutral i g\u00e5r var det en medrivende kamp, der m\u00e5ske havde fortjent en anden vinder, men s\u00e5dan skulle det ikke v\u00e6re. John Terry gled, som alle andre, … L\u00e6s videre Vi er her endnu<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n