{"id":2429,"date":"2008-05-25T01:19:47","date_gmt":"2008-05-24T23:19:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2429"},"modified":"2008-05-25T01:19:47","modified_gmt":"2008-05-24T23:19:47","slug":"deerhunter","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/deerhunter\/","title":{"rendered":"Deerhunter"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Jeg har f\u00e5et en fantastisk ny plade. Historien er ca. s\u00e5ledes: Justin Vernon, en 30something fyr fra byen Eau Claire i Wisconsin, oplever i 2006, at det band, han har levet og \u00e5ndet for gennem ti \u00e5r, g\u00e5r i opl\u00f8sning. Disillusioneret og helt nede, vil han gerne v\u00e6k fra de vante omgivelser, og l\u00e5ner derfor sin fars jagthytte, langt ude i de wisconsinske skove. I tre m\u00e5neder opholder han sig der helt alene. Hans f\u00f8de best\u00e5r hovedsageligt af k\u00f8det fra to hjorte, det lykkes ham at nedl\u00e6gge under sine jagtture. Det er koldt, s\u00e5 der bliver hugget meget br\u00e6nde. Nu og da kommer faderen forbi med \u00f8lforsyninger. Tiden er lang ude i tr\u00e6hyttens ensomhed. Justin bruger den med sin akustiske guitar og noget for\u00e6ldet optageudstyr. Han f\u00e5r skrevet og indspillet en r\u00e6kke sange. De g\u00f8res f\u00e6rdige i et studie, da han endelig er vendt hjem fra skovene.<\/p>\n

Sidste efter\u00e5r udsender Justin Vernon s\u00e5 resultatet, i et oplag p\u00e5 kun 500 eksemplarer, under navnet Bon Iver. Storstjernede anmeldelser f\u00f8lger og pladen genudsendes p\u00e5 et st\u00f8rre indieselskab. Men f\u00f8rst nu i maj dukker albummet, som b\u00e6rer titlen For Emma, Forever Ago, op i Europa. P\u00e5 den er man i selskab med Justin, i hans brydningstid, langt ude i skovene. F\u00f8rste sang giver det hele v\u00e6k. En forsagt akustisk guitar spiller, et harmonium falder ind, og Justin’s lyse stemme ruller hans historie ud. Efter andet omkv\u00e6d, der b\u00e6rer den skr\u00f8beligste fine melodi, stopper sangen. Justin rejser sig og der er fodtrin p\u00e5 tr\u00e6gulvet. M\u00e5ske han bare har villet n\u00e6rme sig mikrofonen, for da choruset kort efter atter l\u00f8fter, er stemme og guitar endnu t\u00e6ttere p\u00e5. Og i den mol forts\u00e6tter For Emma Forever.<\/p>\n

Indimellem er Justin’s wailende stemme multitracket og badet i rumklang. Andre gange knast\u00f8r og lige ved siden af. Selvom akustisk guitar hele vejen igennem er fundament, findes ogs\u00e5 fjerne keyboards, enkelte knitrende trommespor, endda nogle f\u00e5 harmoniserende horn, p\u00e5 sangene. Efter Gram Parsons’ to vilde plader, Springsteen’s klassiske Nebraska, Ryan Adams og hans knuste traditionalisthjerte, er Americana-genren ikke en nem en at brillere i. Justin Vernon har ikke desto mindre med Bon Iver muligvis beg\u00e5et en milep\u00e6l indenfor den. Sj\u00e6ldent at opleve en debut med s\u00e5 fuldbyrdede sange af forskellige stemninger. Sv\u00e6rt ikke at blive ber\u00f8rt af Justin Vernon’s indre liv, mod stilhedens ekko ude fra skovene. Anderledes musik der g\u00e5r lige ind. Hjortene d\u00f8de ikke forg\u00e6ves.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har f\u00e5et en fantastisk ny plade. Historien er ca. s\u00e5ledes: Justin Vernon, en 30something fyr fra byen Eau Claire i Wisconsin, oplever i 2006, at det band, han har levet og \u00e5ndet for gennem ti \u00e5r, g\u00e5r i opl\u00f8sning. Disillusioneret og helt nede, vil han gerne v\u00e6k fra de vante omgivelser, og l\u00e5ner derfor … L\u00e6s videre Deerhunter<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n