{"id":2432,"date":"2008-05-26T00:19:03","date_gmt":"2008-05-25T22:19:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2432"},"modified":"2008-05-26T00:19:03","modified_gmt":"2008-05-25T22:19:03","slug":"bristol-stereo-center","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/bristol-stereo-center\/","title":{"rendered":"Bristol stereo centre"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Det er meget l\u00e6nge siden, man kunne kalde Portishead for “trip-hop”. De sl\u00e6bende beats og den scratch, der stak hovedet frem p\u00e5 det f\u00f8rste album, Dummy, <\/em>gled i baggrunden allerede p\u00e5 det n\u00e6ste album, og nu, i 2008, er der ikke mere. Hvor de to f\u00f8rste albums tenderede mod det stort anlagte og orkestrale, er Third<\/em> et album, hvor det ofte er gruppens tre medlemmer, der med guitar, trommer, vokal og programmeringer er alene sammen.<\/p>\n

Hermed antyder jeg ogs\u00e5, at den knugende melankoli og dysterhed, der altid har pr\u00e6get Portishead, er intakt. Det er stadig ikke festmusik eller det, der ligner. Det er p\u00e5 samme m\u00e5de stadig ensomheden, tvivlen og f\u00f8lelsen af isolation i forholdet til andre, der dominerer i teksterne. Ogs\u00e5 her aner man en fjern arv fra Billie Holiday.<\/p>\n

Arrangementerne er blevet enklere – der er akustisk guitar, mere regul\u00e6re (jazzede) trommer end f\u00f8r og en del elektroniske indslag.<\/p>\n

“Machine Gun” minder i sit arrangement ikke om noget tidligere Portishead-nummer; det er helt elektronisk med en skurrende maskinrytme, der tr\u00e6kker alt tempo ud af nummeret. Omvendt er “Deep Water” det n\u00e6rmeste, Portishead er kommet p\u00e5 at lave en bagatel – halvandet minut i dur (!) med hvad, der m\u00e5 v\u00e6re en ukulele.<\/p>\n

Mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige er “The Rip”, som Jens allerede har n\u00e6vnt, og “Small”. Begge numre bebor en slags gr\u00e6nseland mellem britisk folk og de dystre stemninger fra f.eks. Closer <\/em>(p\u00e5 “Small” dukker ogs\u00e5 et Ray Manzarek-agtigt orgel op.)<\/p>\n

Resultatet er vellykket, kr\u00e6ver en hel del af lytteren. Hits er der ikke mange af – formodentlig slet ingen. Men slags har vi andre, der laver.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det er meget l\u00e6nge siden, man kunne kalde Portishead for “trip-hop”. De sl\u00e6bende beats og den scratch, der stak hovedet frem p\u00e5 det f\u00f8rste album, Dummy, gled i baggrunden allerede p\u00e5 det n\u00e6ste album, og nu, i 2008, er der ikke mere. Hvor de to f\u00f8rste albums tenderede mod det stort anlagte og orkestrale, er … L\u00e6s videre Bristol stereo centre<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n