Vi talte om The Beach Boys og deres forunderlige Pet Sounds i anden sammenh\u00e6ng her. Kom derved til at t\u00e6nke p\u00e5 R.E.M.’s Peter Buck, der i en Q&A i det nye Uncut bliver spurgt om, hans yndlingsafslutning p\u00e5 noget album. Her er hans svar:<\/p>\n
– It’s gotta be ‘Caroline No’, into the train and the dogs barking at the end of Pet Sounds. I know that’s such an obvious answer, but living in America, trains mean something different than they do here – they’re long-distance, romantic. That’s such a heartbreaking album, and such a heartbreaking song, and then you hear the train and you’re back in that Jack Kerouac America. There can’t be a better way to end a record.<\/em><\/strong><\/p>\n M\u00e5ske ikke, men der er ialfald mange andre mindev\u00e6rdige m\u00e5der at g\u00f8re det p\u00e5. R.E.M. lukkede selv Automatic For The People af i stor stil med ‘Find The River’, en af de mest \u00e5bne og r\u00f8rende sange, det band nogensinde har beg\u00e5et. Kunne ogs\u00e5 n\u00e6vne The Smiths’ svanesang af et album, Strangeways Here We Come, hvis v\u00e6gtl\u00f8se ‘I Won’t Share You’ i sin yderste fade lige n\u00e5r at \u00e5benbare Johnny Marr’s absolut hjertesk\u00e6rende mundharpe. Eller Lou Reed’s Coney Island Baby, hvor easygoing NYC-rocknroll til allersidst giver plads for titelsangens helt anderledes forpligtende intimitet. Eller Klich\u00e9, hvis Supertanker’s staccaterede rytmetrafik opl\u00f8ses i ‘Masselinjen’s svajende mantra.<\/p>\n Suede valgte den helt underpillede model p\u00e5 sin debut. ‘The Next Life’ var den bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige comedown-afslutning, efter en hyperintens plade med whizzkid-guitars og skingre heliumvokaler. M\u00e5ske det ofte er vejen at tage ud, den stille. T\u00e6nk ogs\u00e5 her Interpol, som p\u00e5 Our Love To Admire slutter p\u00e5 den dirrende, m\u00f8rke lyd af ‘Lighthouse’, forl\u00f8sende og urov\u00e6kkende p\u00e5 samme tid. Eller Dylan, der toner ned for Oh Mercy med sin n\u00f8gternt tilbageskuende ‘Shooting Star’. Eller Arcade Fire, hvis salmebrusende ‘My Body Is A Cage’ st\u00e5r flot som konkluderende afskedsssalme p\u00e5 Neon Bible. Bruce Springsteen har ogs\u00e5 en af de bedre albumafslutninger, da han afrunder dbl-LP’en The River med uroligt s\u00e5rbare ‘Wreck On The Highway’. Ikke meget stadionrock d\u00e9r.<\/p>\n Inden for den mere heftige afdeling b\u00f8r Placebo n\u00e6vnes, Deres Meds har et v\u00e6kkeur af et skr\u00e6ddersyet finaleklimaks i ‘Song To Say Goodbye’. Og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig Neil Young, hvis oversete Freedom-album afsluttes med indignation som manifest, i form af ‘Rockin’ In The Free World’. Mere knejsende kan et punktum n\u00e6sten ikke s\u00e6ttes. Det skulle m\u00e5ske lige v\u00e6re af The Afghan Whigs, hvis bedste album, Black Love, hilser farvel med 8:23-lange ‘Faded’, et m\u00e6gtigt soulsmagende requiem, som langsomt tr\u00e6kker himmelh\u00f8jt op, derefter endeligt imploderer og forsvinder hvor det kom fra, i st\u00f8v og ingenting. Og apropos: Joy Division’s Closer udkom kun f\u00e5 uger efter forsanger Ian Curtis’ selvmord. Dens afsluttende sang ‘Decades’ rejste p\u00e5 en egen ur\u00f8rlig sk\u00f8nhed. Da Curtis n\u00e6rmest opgivende sang ordene “where have they been?” igen og igen over det afsluttende synth-crescendo, var det umuligt ikke at blive ramt, Curtis d\u00f8d eller ej.<\/p>\n Okay, det var nogle f\u00e5 herfra – post gerne jeres favorit-albumafslutninger, hvis nogen haves…<\/strong><\/p>\n PS – Ang. Pet Sounds og de real life<\/em>-lyde der afslutter, er den fremgangsm\u00e5de ikke s\u00e5 sj\u00e6lden. S\u00e5ledes ender f.eks. vores egen Vejen Hjem Fra Rocknroll med lyden af kirkeklokker i Kreuzberg, Berlin, der ringer ud over byen en frostklar s\u00f8ndag morgen…<\/p>\n