\nIkke sjovt ig\u00e5r aftes at erfare sit eget Champions League-vinderhold ydmyget af \u00e5h-s\u00e5-skr\u00e6mmende Crystal Palace i den lille engelske pokalturnering. Efter Premier League-blamagen mod Fulham i l\u00f8rdags var det nu, at kursen mod bedre tider skulle genfindes, men det skete ikke, tv\u00e6rtimod. Sommerens efterh\u00e5nden meget diskutable forwardindk\u00f8b Peter Crouch forlod for 11. gang banen uden at score og Djimi Traore lavede vel sine s\u00e6dvanligt nerv\u00f8se klovnerier da han kom ind i den 2. halvleg, som if\u00f8lge kampreferater b\u00f8d p\u00e5 noget af det mest tandl\u00f8se spil l\u00e6nge set, hvilket alts\u00e5 ikke siger s\u00e5 lidt! Eneste opmuntring er, at S\u00c5 ringe som det g\u00e5r p\u00e5 hjemmefronten, m\u00e5 L’pool v\u00e6re ret sikre p\u00e5 igen at kunne vinde den Champions League-turnering…:-\/<\/p>\n
Heldigvis s\u00e5 jeg kun begyndelsen af ovenn\u00e6vnte hjertekval. Var istedet med Sanchez p\u00e5 Christiania til en velg\u00f8rende og superskarp koncert med Editors fra Birmingham. Kritikere af bandet (hej til Pastoren) synes det hele er h\u00f8rt lige s\u00e5dan og bedre f\u00f8r, hos b\u00e5de Joy Division og Interpol. Men som Editors fremstod i g\u00e5r, med kun st\u00e6rke sange og en p\u00e5 alle m\u00e5der elektrisk fremf\u00f8rsel af dem (“Camera” og “All Sparks” var nok allermest eksplosions-intense), hersker der for os, som var tilstede i det overophedede rum, ikke tvivl om, at bandet laver hvad de g\u00f8r af alle de rigtige grunde, og at man har kvaliteten til at overleve alverdens Kaiser Chiefs, Futureheads, Bloc Parties, Maximo Parks, Brakes, Franz Ferdinands, Zutons, Arctic Monkeys, You Fucking Name Them – det blev en lysende aften i m\u00f8rket fra Liverpool.<\/p>\n