{"id":24821,"date":"2012-02-29T21:35:49","date_gmt":"2012-02-29T20:35:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=24821"},"modified":"2012-02-29T21:35:49","modified_gmt":"2012-02-29T20:35:49","slug":"what-else-can-i-say-everyone-is-gay","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/what-else-can-i-say-everyone-is-gay\/","title":{"rendered":"What else can I say? Everyone is gay."},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

For et stykke tid siden skrev jeg om den triste homofobi i den engelske Premier League og i fodbold generelt. Jeg fremh\u00e6vede rockmusikken som en slags forbillede.<\/p>\n

Meget passende har The Guardian en artikel om netop dette emne.<\/a> Men artiklen konstaterer samtidig, at den \u00e5nd, der har hersket i rock, pop mv. som ikke bare har v\u00e6ret accepterende, men som ogs\u00e5 har ladet sig inspirere af LGBT-kulturen, ser ud til at v\u00e6re kraftigt p\u00e5 retur. Der er selvf\u00f8lgelig \u00e5bne LGBT-musikere som f.eks. Antony Hegarty og Rufus Wainwright – og fra det, vi normalt ville kalde for rock er der kendte LGBT-personligheder som Michael Stipe, Bob Mould og Mark Eitzel, der alle dukkede op tilbage i 1980’erne. Og s\u00e5 var der selvf\u00f8lgelig en vis Freddie Mercury og den i denne sammenh\u00e6ng s\u00e6rdeles u-\u00e5bne Morrissey.<\/p>\n

Men vi befinder os i dag i en noget mere prosaisk tid. De rigtig store rockstjerner er vel stort alle straight. <\/em><\/p>\n

Engang, tilbage i 1960’erne havde mange af de store bands faktisk managere, der var b\u00f8sser. Mest kendt er vel Brian Epstein, manager for The Beatles. Men der var ogs\u00e5 bl.a. Kit Lambert (The Who) og Simon Napier-Bell (The Yardbirds og senere bl.a. Wham!). Ironisk nok var det p\u00e5 en tid, hvor det stadig ikke var tilladt at v\u00e6re b\u00f8sse i Storbritannien (det var aldrig forbudt at v\u00e6re lesbisk, for “almindelig moral” mente ikke, at det kunne lade sig g\u00f8re for to kvinder at have et forhold). Og i glamrockens tid var der masser af androgyne musikere. Ogs\u00e5 David Bowie og Lou Reed flirtede flittigt med et seksuelt tvetydigt image. Det seneste, lidt isolerede eksempel, som artiklen fremh\u00e6ver, er Nirvana, der trodsede den tunge rocks klicheer og lod Kurt b\u00e6re kjole og synge “Everyone is gay”. Men m\u00e5ske var dette i virkeligheden sidste udkald.<\/p>\n

Hvorfor er det anderledes i dag? Der er mindst to mulige forklaringer. Den ene er, at homofobi er p\u00e5 fremmarch – den anden, modsatrettede, er at der ikke er nogen grund til at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 sin seksuelle orientering l\u00e6ngere, da forskelligheden er mere alment acceptere. M\u00e5ske er begge sande?<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For et stykke tid siden skrev jeg om den triste homofobi i den engelske Premier League og i fodbold generelt. Jeg fremh\u00e6vede rockmusikken som en slags forbillede. Meget passende har The Guardian en artikel om netop dette emne. Men artiklen konstaterer samtidig, at den \u00e5nd, der har hersket i rock, pop mv. som ikke bare … L\u00e6s videre What else can I say? Everyone is gay.<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n