{"id":25139,"date":"2012-03-08T12:31:53","date_gmt":"2012-03-08T11:31:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=25139"},"modified":"2012-03-08T13:03:01","modified_gmt":"2012-03-08T12:03:01","slug":"omvendt-i-en-sen-alder","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/omvendt-i-en-sen-alder\/","title":{"rendered":"Omvendt i en sen alder?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens har v\u00e6ret glad for The Smiths og Morrissey siden den tidlige ungdom (og her mener jeg Morrisseys tidlige ungdom<\/em>). Ingen l\u00e6ser af denne blog kan have undg\u00e5et at opdage dette igen og igen. Selv har jeg altid v\u00e6ret mere forbeholden. P\u00e5 den ene side har jeg lige s\u00e5 l\u00e6nge haft en tendens til at t\u00e6nke p\u00e5 The Smiths som et fremf\u00f8ringsmiddel for en s\u00e6rdeles selvoptaget mand fra Manchester med udtalt jamrevokal. Der var s\u00e5 mange andre af tidens bands, jeg satte mere pris p\u00e5. P\u00e5 den anden side kunne jeg da godt h\u00f8re, at The Smiths rent faktisk var rigtig talentfulde, og i \u00e5renes l\u00f8b sneg der sig hele to albums ind i min samling, som jeg udsatte for en vis, begr\u00e6nset aflytning.<\/p>\n

Nu har jeg s\u00e5 efter lang tids overvejelser investeret i boxs\u00e6ttet fra Rhino Records (nej nej, ikke den dyre udgave), og jeg sidder faktisk her i dag og genopdager og genovervejer The Smiths og nogle sange, jeg jo egentlig kender nogenlunde godt fra andre folks pladesamlinger. Morrisseys solov\u00e6rk er stadig ikke noget for mig i st\u00f8rre omfang, og hans person endnu mindre – han er, som jeg tidligere har skrevet her, til tider alt, alt for meget. Selvoptagetheden lader til at have gjort Morrissey til en lunefuld pisseugle, og som i s\u00e5 mange andre solokarrierer har det manglende sam- og modspil fra det gamle band fjernet b\u00e5de inspiration udefra og en m\u00e5ske n\u00f8dvendig d\u00e6mper p\u00e5 udfoldelserne. Men The Smiths kan jeg i dag faktisk s\u00e6tte ordentligt pris p\u00e5, og det is\u00e6r i den kontekst at der er tale om nogle unge fyres svar p\u00e5 en i virkeligheden sn\u00e6versynet og konform periode i det britiske samfunds historie, nemlig \u00e5rene under Maggie Thatcher. P\u00e5 denne m\u00e5de er jeg vel blevet en af de sidste dages hellige.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jens har v\u00e6ret glad for The Smiths og Morrissey siden den tidlige ungdom (og her mener jeg Morrisseys tidlige ungdom). Ingen l\u00e6ser af denne blog kan have undg\u00e5et at opdage dette igen og igen. Selv har jeg altid v\u00e6ret mere forbeholden. P\u00e5 den ene side har jeg lige s\u00e5 l\u00e6nge haft en tendens til at … L\u00e6s videre Omvendt i en sen alder?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n