{"id":2662,"date":"2008-08-14T15:51:31","date_gmt":"2008-08-14T13:51:31","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2662"},"modified":"2008-08-14T15:51:31","modified_gmt":"2008-08-14T13:51:31","slug":"en-national-indsats","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/en-national-indsats\/","title":{"rendered":"En national indsats"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

B\u00e5de jeg selv og Pastorinden s\u00e5 og h\u00f8rte The National p\u00e5 Train i g\u00e5r, og det var ingenlunde nogen skuffelse. The National var ikke d\u00e5rlige, da jeg var til deres koncert nr. 2 i K\u00f8benhavn tilbage i efter\u00e5ret, og nu var det p\u00e5 ingen m\u00e5de blevet v\u00e6rre – tv\u00e6rtimod.<\/p>\n

S\u00e6rligt bem\u00e6rkede jeg hvor fint dynamikken i arrangementer blev udnyttet – is\u00e6r i numre som “Baby We’ll Be Fine” og “All The Wine”, der langsomt arbejdede sig op, men ogs\u00e5 i det allersidste nummer, “About Today”. Der er noget (i ordets bedste forstand) stadionagtigt over denne trappedynamik og intensitet.<\/p>\n

(Det er for mig interessant, at amerikanske musikere som The National og The Walkmen kan v\u00e6re s\u00e5 tydeligt inspireret af dette udtryks ophavsm\u00e6nd, nemlig de med rette noget uglesete U2, uden at de af den grund falder i selvh\u00f8jtidelighedens syrebad, men derimod laver noget musik, jeg holder endog temmelig meget af.)<\/p>\n

Jeg vil heller ikke undlade at bem\u00e6rke, at Padma Newsome p\u00e5 strygere og tangenter er gruppens fuldgyldige pendant til selveste Henrik Hall!<\/p>\n

Blandt publikum var der (hvis man skal tro, hvad man l\u00e6ser) personer, der l\u00e6ser denne blog, men ingen af dem kunne jeg genkende. Til geng\u00e6ld s\u00e5 jeg Johannes Andersen, der var draget sydp\u00e5 i dagens anledning. Vi havde engang samme guitarl\u00e6rer.\u00a0<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

B\u00e5de jeg selv og Pastorinden s\u00e5 og h\u00f8rte The National p\u00e5 Train i g\u00e5r, og det var ingenlunde nogen skuffelse. The National var ikke d\u00e5rlige, da jeg var til deres koncert nr. 2 i K\u00f8benhavn tilbage i efter\u00e5ret, og nu var det p\u00e5 ingen m\u00e5de blevet v\u00e6rre – tv\u00e6rtimod. S\u00e6rligt bem\u00e6rkede jeg hvor fint dynamikken … L\u00e6s videre En national indsats<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n