{"id":26650,"date":"2012-05-11T15:14:49","date_gmt":"2012-05-11T13:14:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=26650"},"modified":"2012-05-11T15:26:11","modified_gmt":"2012-05-11T13:26:11","slug":"lyden-af-stilhed","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/lyden-af-stilhed\/","title":{"rendered":"Lyden af stilhed"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Nogle musikere f\u00f8jer det ene mere fortyndede kapitel efter det andet til deres bagkatalog og holder sig til varianter af et musikalsk udtryk, de har udforsket alle kroge af. Nogle f\u00e5 andre tr\u00e6kker sig tilbage og lader andre observere deres livsv\u00e6rk som et afsluttet hele. Jakob Hellman udsendte det nu legendariske \u2026Och stora havet <\/em>i 1989, blev derigennem en slags forbillede for store svenske navne som H\u00e5kan Hellstr\u00f6m og Kent – og lod derefter aldrig h\u00f8re fra sig igen. Canadiske Mary Margaret O’Hara udsendte det meget roste Miss America<\/em> i 1988, udsendte Apartment Hunting<\/em> i 2001 og har ikke ladet h\u00f8re fra sig siden.<\/p>\n

Og s\u00e5 er der Talk Talk. De startede som synth-pop, og nogle kender dem fra deres st\u00f8rste hit “It’s My Life” fra 1984. Jeg opdagede dem selv f\u00f8rst i 1986, da deres “Life’s What You Make It” fra The Colour of Spring <\/em>med det tilsyneladende banale pianoriff og den spektakul\u00e6re video fra en nat i en skov blev et overraskende hit. Synthesizerne var allerede da n\u00e6sten forsvundet fra lydbilledet, og i stedet var der piano, orgel og guitar. Den lyse, firsertypiske slap-agtige bas var blevet erstattet af en stor, rund og dyb bund. Der var kor og nogle steder lavm\u00e6lte, n\u00e6sten jazzede stemninger.<\/p>\n

I efter\u00e5ret 1988 kom Spirit of Eden<\/em>, et album der om noget fortjener status som klassiker. I \u00e5r bliver det genudsendt, og bl.a. Jeppe Krogsgaard Christensen fra Berlingske skriver om det i denne uge<\/a>. P\u00e5 dette album er sangstrukturerne n\u00e6sten v\u00e6k, og lyden er helt igennem organisk og analog. Pauserne betyder nu lige s\u00e5 meget for musikken som selve lydbilledet, der tr\u00e6kker tr\u00e5de tilbage til Miles Davis og Can, men samtidig er helt tidl\u00f8st. Der er Mark Hollis’ helt s\u00e6rlige vokal. Der er et batteri af g\u00e6stemusikere – bl.a. den klassiske violinist Nigel Kennedy, der dengang pr\u00f8vede at opdyrke et punk-agtigt visuelt image. Der er n\u00e6ppe h\u00f8rlige passager og voldsomme crescendi. Der er korte, haiku-agtige tekster, hvor den spirituelle vinkel fra The Colour of Spring <\/em>bliver endnu tydeligere. “I Don’t Believe In You” fra 1986 er i 1988 blevet til “I Believe In You”, uden at der af den grund er tale om religi\u00f8s musik.<\/p>\n

Set i bakspejlet er hvert eneste skridt i Talk Talks musikalske udvikling en naturlig konsekvens. Vi har at g\u00f8re med de samme fire musikere fra og med 2. album, de samme sangskrivere – og endda den samme kunstner bag samtlige albumcovers.<\/p>\n

Det er dog samtidig ogs\u00e5 sv\u00e6rt at se, hvordan Talk Talk kunne komme videre fra Spirit of Eden. <\/em>Efterf\u00f8lgeren, Laughing Stock, <\/em>der kom i 1991, var da heller ikke en landvinding p\u00e5 samme m\u00e5de, snarere en forl\u00e6ngelse af udtrykket fra Spirit of Eden<\/em>. Den st\u00f8rste \u00e6ndring var m\u00e5ske, at Laughing Stock <\/em>udkom p\u00e5 Verve, der var Universals jazz-label. D\u00e9t i sig selv var ogs\u00e5 en form for erkendelse.<\/p>\n

Bagefter var der stort set kun stilhed. Talk Talk havde s\u00f8gt og fundet frem til et gennemf\u00f8rt introvert musikalsk udtryk; der var ikke meget mere, der skulle siges nu.<\/p>\n

Mark Hollis udsendte et soloalbum i 1998, der bare hed Mark Hollis.<\/em> Musikalsk er vi ikke langt fra Spirit of Eden <\/em>og Laughing Stock<\/em>, g\u00e6stemusikerne er mange af de samme, men udtrykket er om muligt endnu mere sparsomt. Siden har man ikke h\u00f8rt fra ham.<\/p>\n

Tim Friese-Greene har produceret albums for andre, udsendt albums under navnet Heligoland og gav sidste \u00e5r sin sidste koncert nogensinde – i Danmark. Ved den lejlighed kunne han fort\u00e6lle, hvad vi egentlig godt ved, nemlig at Mark Hollis har trukket sig tilbage fra musikkarrieren, fordi han ikke f\u00f8ler, at han har mere p\u00e5 hjerte. Tim Friese-Greene selv lider af tinnitus.<\/p>\n

Paul Webb (der forlod Talk Talk inden Laughing Stock<\/em>) og Lee Harris dannede O’Rang, der ogs\u00e5 videref\u00f8rte lyden fra Spirit of Eden <\/em>og Laughing Stock<\/em>, og senest h\u00f8rte man fra Paul Webb i 2002, hvor han sammen med Beth Gibbons fra Portishead udsendte Out of Season.<\/em><\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nogle musikere f\u00f8jer det ene mere fortyndede kapitel efter det andet til deres bagkatalog og holder sig til varianter af et musikalsk udtryk, de har udforsket alle kroge af. Nogle f\u00e5 andre tr\u00e6kker sig tilbage og lader andre observere deres livsv\u00e6rk som et afsluttet hele. Jakob Hellman udsendte det nu legendariske \u2026Och stora havet i … L\u00e6s videre Lyden af stilhed<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n