{"id":26978,"date":"2012-05-30T15:29:08","date_gmt":"2012-05-30T13:29:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=26978"},"modified":"2012-05-30T15:30:11","modified_gmt":"2012-05-30T13:30:11","slug":"himlen-har-vi-her","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/himlen-har-vi-her\/","title":{"rendered":"Himlen har vi her"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

The Walkmen er ikke verdens bedste band. I et s\u00e5 mangfoldigt univers som det, vi kender i 2012, giver en s\u00e5dan betegnelse ingen mening. Men The Walkmen er et af de suver\u00e6nt mest interessante bands, jeg har opdaget inden for de seneste 10 \u00e5rs tid. Jeg startede mit bekendtskab med Bows & Arrows<\/em>, hvor gruppen endnu l\u00f8d som en slags k\u00e6lderudgave af U2. Men bekendtskabet begyndte for alvor med You & Me, <\/em>hvor den skramlede udtryk s\u00e5 sm\u00e5t var blevet afl\u00f8st af noget meget rigere og mere nuanceret. Dengang bem\u00e6rkede jeg is\u00e6r, ud over den gode sangskrivning, at bassen l\u00e5 s\u00e5 en tung bund i lydbilledet. P\u00e5 Lisbon <\/em>var Walkmen-lyden blevet lysere. Begge albums l\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 mine \u00e5rslister.<\/p>\n

Hvad s\u00e5 med Heaven<\/em>? Mit f\u00f8rste indtryk var, at albummet var kedeligt og forml\u00f8st, en tryg synken tilbage i sofaen. Og rigtigt er det da, at sangene tydeligt viser tilbage til den tilv\u00e6relse som familief\u00e6dre, som musikerne nu har indledt. “Song for Leigh” er en sang til en lille pige fra hendes far:<\/p>\n

So, it began, another blessing hymn
\nWalk around the world, singing to my girl
\nPatience will keep you alive.<\/p>\n

Run to the run
\nWall to the wall<\/p>\n

If you follow me where I\u2019m going
\nIt might take some time but you never know
\nIn my constant shoes and my bird still sings
\nThese tricks are tricks I\u2019ve learned from the king.<\/p><\/blockquote>\n

“Heartbreaker” og “Love is Luck” er ikke den unge casanovas sang, men den erfarne elskendes meditation.<\/p>\n

Men nej, det er faktisk ikke<\/em> kedeligt, det her. Jo flere gange jeg har f\u00e5et h\u00f8rt Heaven<\/em>, jo tydeligere er det g\u00e5et op for mig at vi har at g\u00f8re med et album, der er helt p\u00e5 h\u00f8jde med de to foreg\u00e5ende. Sangene er vel endda mere ligetil. Det mere bastunge You & Me<\/em> er det nye album ikke, og der er heller ikke en lille bl\u00e6ser p\u00e5 som p\u00e5 Lisbon<\/em>. Dette er rock som guitarer, bas og trommer. Indflydelserne fra garagerock (subtilt filtreret ind), ringede amerikansk guitarlyd fra R.E.M. og alle de andre, (n\u00e5 ja) U2 og Bob Dylan (n\u00e5 ja ja) er der stadig i The Walkmens udtryk, men de lyder f\u00f8rst og fremmest som – The Walkmen. Ligesom The National og Elbow og andre bands fra deres generation har The Walkmen p\u00e5 et grundlag af inspiration skabt og stedse raffineret deres eget tidl\u00f8se udtryk, der best\u00e5r af en kombination af solid musikalitet og en tilsyneladende enkel sangskrivning.<\/p>\n

The Walkmen viser, at man godt kan v\u00e6re tilbagel\u00e6net uden at blive magelig og at man kan vokse med erfaringen. Heaven <\/em>er beviset.<\/p>\n

Remember remember all we fight for<\/p><\/blockquote>\n

som der synges p\u00e5 titelnummeret. <\/em>Hermed anbefalet fra mig. N\u00e5r The Walkmen n\u00e6ste gang g\u00e6ster Danmark, vil jeg v\u00e6re at finde der, om alt g\u00e5r vel.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

The Walkmen er ikke verdens bedste band. I et s\u00e5 mangfoldigt univers som det, vi kender i 2012, giver en s\u00e5dan betegnelse ingen mening. Men The Walkmen er et af de suver\u00e6nt mest interessante bands, jeg har opdaget inden for de seneste 10 \u00e5rs tid. Jeg startede mit bekendtskab med Bows & Arrows, hvor gruppen … L\u00e6s videre Himlen har vi her<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n