{"id":27183,"date":"2012-06-09T10:00:41","date_gmt":"2012-06-09T08:00:41","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=27183"},"modified":"2012-06-09T17:37:49","modified_gmt":"2012-06-09T15:37:49","slug":"saturdays-kids-31","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/saturdays-kids-31\/","title":{"rendered":"Saturday’s kids"},"content":{"rendered":"

<\/object><\/p>\n

En ny britisk b\u00f8lge tr\u00e6ngte sig p\u00e5 omkring slut-92\/start-93. Det stive hvide beat var p\u00e5 vej tilbage efter flere \u00e5rs rock inspireret af dansegulvet. Bands med korte navne dukkede op. Et af de mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige var Suede, en flok fejlern\u00e6rede misfits. De sang om beskidt sex, billige drugs og utilpassethed. Deres sanger var en androgyn Bowiefan, der brugte meget scenetid p\u00e5 at vrikke med hofter og p\u00e5 det n\u00e6rmeste stikke sin mikrofon op hvor solen aldrig skinner. Deres f\u00f8rste single ‘The Drowners’ blev hypet heftigt. Efterf\u00f8lgeren ‘Metal Mickey’ n\u00e5ede b\u00e5de p\u00e5 radio og MTV. Men 3’eren ‘Animal Nitrate’ blev et decideret gennembrud, b\u00e5ret afsted af sit distinkte, p\u00e5g\u00e5ende guitarrif. Suede’s guitarist kunne nemlig noget helt specielt, b\u00e5de hvad spillestil, lyd og musikhistorisk forst\u00e5else angik. Man h\u00f8rte straks, han m\u00e5tte v\u00e6re sin generation’s Johnny Marr. Hurtigt fik London-bandet sin egen fankult i England, der fulgte dem rundt i England, fra pakket show til pakket show. Tilh\u00e6ngerne kl\u00e6dte sig, helt som de fire bandmedlemmer, i lurvet second hand-t\u00f8j, der udstr\u00e5lede en wasted og meget britisk glamour. En sk\u00f8nne dag, to-tre \u00e5r ude i fremtiden, skulle Suede miste sit guitar-es, disse ultradedikerede fans, og derefter blive enorme i et lille land ved navn Danmark.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

…Well he said he’d show you his bed<\/strong>
\nand the delights of his chemical smile<\/strong>
\nso in your broken home he broke all of your bones<\/strong>
\nnow you’re taking it time after time…<\/strong><\/p><\/blockquote>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En ny britisk b\u00f8lge tr\u00e6ngte sig p\u00e5 omkring slut-92\/start-93. Det stive hvide beat var p\u00e5 vej tilbage efter flere \u00e5rs rock inspireret af dansegulvet. Bands med korte navne dukkede op. Et af de mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige var Suede, en flok fejlern\u00e6rede misfits. De sang om beskidt sex, billige drugs og utilpassethed. Deres sanger var en androgyn … L\u00e6s videre Saturday’s kids<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n