{"id":2735,"date":"2008-08-28T23:21:02","date_gmt":"2008-08-28T21:21:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2735"},"modified":"2008-08-28T23:21:02","modified_gmt":"2008-08-28T21:21:02","slug":"abba-the-casette","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/abba-the-casette\/","title":{"rendered":"Abba The Cassette"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Forleden bragte Politiken et langt interview med Private-popf\u00e6nomenet Thomas Troelsen. Der udtalte han man er ren idiot, hvis man ikke kan indse Abba var mindst liges\u00e5 geniale som The Beatles. Fair nok – en mand som Troelsen, der h\u00e6lder til en s\u00e5 \u00e9ndimensionel hitmusik, kan m\u00e5ske ikke forventes at have smag for et komplekst, organisk og vibe-orienteret band som John Lennons. Men hans ord er alligevel ikke helt ude i skoven, for Abba var – og er – i sig selv unikke.<\/p>\n

I sommeren 1990 skulle jeg til Gr\u00e6kenland, og k\u00f8bte p\u00e5 afrejsedagen nogle billige kassetteb\u00e5nd til en medbragt boombox. Et af dem, en meget billig – og endnu mere billigtudseende – opsamling med Abba, endte sammen med australske The Church’s Starfish og en discountcompilation med one-hit-wonders fra 1960\/1970’erne, at blive de mest spillede blandt de medbragte. Faldt igen her, i en anden forbindelse, over netop det Abba-b\u00e5nd og undrede mig nu over dets noget lemf\u00e6ldige tracklisting. For selvom det var\/er et fremragende b\u00e5nd, mangler en del af de indlysende sange. Lad os lige k\u00f8re en gennemgang af billig-kassetten The Winner Takes It All:<\/p>\n

SIDE A<\/strong>:<\/p>\n

The Winner Takes It All<\/strong>: En titellogisk og selvf\u00f8lgelig fremragende start. Ian McCulloch’s Abba-favorit er det perfekte \u00e5bningsnummer i sin skematisk forl\u00f8sende opbyggelighed.<\/p>\n

Slipping Through My Fingers<\/strong>: Et hurtigt skridt frem til The Vistors, afskedspladen. Moderen’s sang om ikke at kunne n\u00e5 ind til sin datter. Vi taler socialrealisme. Endnu en stor melodi, der slet heller aldrig kammer over i det musical-territorium, der st\u00e5r og altid vil st\u00e5 som bandets store brist.<\/p>\n

Lay All Your Love On Me<\/strong>: Mit kassetteb\u00e5nds \u00e5bningstrilogi fejler intet. Meningsl\u00f8s Euro-disco har sj\u00e6ldent lydt s\u00e5 meningsfuld. Vores Sandra fra Saarbr\u00fccken ville kunne have indspillet en uimodst\u00e5elig germansk udgave af netop denne sang. Det gjorde hun desv\u00e6rre ikke.<\/p>\n

Under Attack: <\/strong>Her g\u00e5r det slet ikke s\u00e5 godt. En vocoder- og keyboard-sang med lethidsige rytmebreaks og en n\u00e6venyttig basgang, der nok ville f\u00f8le sig mere hjemme i en posh hotellounge, end p\u00e5 denne tacky sommerkassette. Nu st\u00e5r det desv\u00e6rre kun 3-1.<\/p>\n

One Of Us<\/strong>: Men s\u00e5 kommer endnu en The Visitors-perle. Ulv\u00e6us\/Anderson udm\u00e6rkede sig ved disse fortabte og ensomme midtlivskrise-sange, sunget af de kvinder i deres liv, som de pr\u00e6cis p\u00e5 det tidspunkt var ved at blive skilt fra. Kinda kinky at lade sin kommende eks synge sange om at miste k\u00e6rligheden i sit liv og st\u00e5 alene tilbage. Men gribende popmusik.<\/p>\n

Andante, Andante<\/strong>: Mayday, mayday! Eller S.O.S. som bandet nok selv ville have sunget det n\u00f8dr\u00e5b. Abba i musicalland. Det var opstyltede numre som dette – og ‘Fernando’, Chiquitita’, I Have A Dream’, etc. – der gjorde man fik kvalme af Abba fra slut-70’erne og mange \u00e5r frem.<\/p>\n

Happy New Year<\/strong>: En banal lejligheds-tekst til en efter Abba-standard ret ordin\u00e6r melodi. “It’s the end of a decade \/ In another ten years time \/ Who can say what we’ll find \/ what lies waiting down the line \/at the end of eighty-nine?” Jamen, det gjorde den her kassette blandt andet. Men var der virkelig ikke r\u00e5d til en bedre rimordbog!? P\u00e5 en s\u00e5 nyt\u00e5rsh\u00f8jtidelig tone slutter f\u00f8rste side af det gr\u00e6ske sommerb\u00e5nd. Ikke s\u00e5 Ouzo-venligt terr\u00e6n lige her.<\/p>\n

SIDE B<\/strong>:<\/p>\n

Gimme Gimme Gimme<\/strong>: Back on track med Abba’s would-be-goth-klassiker. Svenske Leather Nun’s 1980’er-udgave havde sit ikkekedelige homoerotiske \u00f8jeblik, men originalen er naturligvis klart bedst. Lyder h\u00e5rdere og mere direkte end nogetsomhelst med Metallica.<\/p>\n

The Piper<\/strong>: En smertefuld maveplasker. Direkte tilbage til Middelalderen, med ridderborge, tv\u00e6rfl\u00f8jte og en whimsical melodi om en mand, der helt sikkert er kl\u00e6dt, som deltager han i et s\u00e6kkev\u00e6ddel\u00f8b. Come on, Benny! Og come on, Bj\u00f6rn!<\/p>\n

When All Is Said And Done<\/strong>: Tvillingesangen til ‘One Of Us’ udi perfekt divorce-pop, men endnu bedre. Faktisk er denne sang m\u00e5ske Abba som allerbedst. De harmoniserende kor i de sidste omkv\u00e6d er ren verdensklasse. Og en sj\u00e6ldent moderne produktion med dokkende sequencers skader heller intet. Hvis skilsmisse kan lyde s\u00e5 godt, er det intet under masserne bliver gift. Tjek tekstens voksenunivers: “In our lives we have walked some strange and lonely treks \/ Slightly worn but dignified and not too old for sex.” Det er ikke kun John McCain der g\u00f8r sig i senior moments<\/em>.<\/p>\n

The Day Before You Came<\/strong>: Et rent triumftog for kassetten her. Endnu et Abba-h\u00f8jdepunkt, en af bandets sidste singler, i et prikkende elektronisk lydlandskab, en urolig og s\u00f8gende sang, der aldrig forl\u00f8ses. Hvilket er yderst sj\u00e6ldent i Abbaland. Mere trist og ensomt end nogetsomhelst med f.eks. Eskiltuna’s Kent, som ellers g\u00e5r for at v\u00e6re det nordiske tungsinds konger. Det er de ikke, de letv\u00e6gtere.<\/p>\n

Our Last Summer<\/strong>: Heartbreak light om en tabt fransk k\u00e6rlighedsaff\u00e6re way back, hvis mandlige love-objekt, der engang var flowerpower-fri og hip, nu arbejder i – suk! – en bank: “A family man, a football fan and your name is Harry \/ how dull it seems, yet you’re the hero of my dreams.” – av-av! Musikken er r\u00f8rstr\u00f8msk p\u00e5 den lidt omklamrende m\u00e5de, s\u00e5 man p\u00e5 sin vis intuitivt godt forst\u00e5r, hvorfor sangens Harry forlod sin pige i Paris med de i sangen n\u00e6vnte croissanter.<\/p>\n

The Visitors<\/strong>: Et forkert valg som n\u00e6stsidste titel p\u00e5 en Abba-opsamling. Som \u00e5bning p\u00e5 pladen hvis navn den b\u00e6rer, giver dens i lang tid tilbageholdte og bevidst t\u00e5gede lydunivers god mening, men ikke her. Svarer til at lade Roxy Music’s ‘Manifesto’-sang komme n\u00e6stsidst p\u00e5 en samling med dem. Which would be WRONG.<\/p>\n

Super Trouper<\/strong>: Et stort hit naturligvis, men ikke mere end det. Ingen hjems\u00f8gende akkorder, intet stik i hjertet, udelukkende solid Volvok\u00f8rende produktions-elegance. Vi bryder os slet, slet ikke om den her. En k\u00f8nsl\u00f8s m\u00e5de at kysse farvel p\u00e5.<\/p>\n

For det er adj\u00f6 og so long, honey-honey. Farvel, Agnetha! Benny! Take care, Bj\u00f6rn! Farvel Anni-Frid!<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forleden bragte Politiken et langt interview med Private-popf\u00e6nomenet Thomas Troelsen. Der udtalte han man er ren idiot, hvis man ikke kan indse Abba var mindst liges\u00e5 geniale som The Beatles. Fair nok – en mand som Troelsen, der h\u00e6lder til en s\u00e5 \u00e9ndimensionel hitmusik, kan m\u00e5ske ikke forventes at have smag for et komplekst, organisk … L\u00e6s videre Abba The Cassette<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n