{"id":27522,"date":"2012-06-25T14:17:55","date_gmt":"2012-06-25T12:17:55","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=27522"},"modified":"2012-06-25T14:17:55","modified_gmt":"2012-06-25T12:17:55","slug":"mudder-og-tonsvis-af-affald","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/mudder-og-tonsvis-af-affald\/","title":{"rendered":"Mudder og tonsvis af affald"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Jens blev engang kaldt for 90’ernes Rifbjerg. Det lo han meget af.<\/p>\n

Selv m\u00f8dte jeg for snart mange \u00e5r siden den oprindelige Klaus Rifbjerg (det var endda i Edinburgh), og han var en venlig og meget vidende mand. Han er en af det 20. \u00e5rhundredes st\u00f8rste danske forfattere, og produktiv er han ogs\u00e5. Men somme tider er der tomgang i foretagendet.<\/p>\n

Det gik op for mig, da jeg l\u00e6ste Erik Skyum-Nielsens anmeldelse af Rifbjergs nye essaysamling Januar +. Notater 1.1.2012 til 20.2.2012.<\/em>\u00a0<\/a><\/p>\n

Et sted skriver Skyum-Nielsen:<\/p>\n

De 17 bidder herfra anl\u00e6gger til at begynde med en lysere og lettere tone, som om forfatteren har taget fri fra sin rolle som Rasmus Knarvorn, men aldrig s\u00e5 snart har han h\u00f8rt Beethoven og set et tv-program om bebop, f\u00f8r han partout skal ytre sin uforgribelige mening om Roskilde-festivalen, hvor han velsagtens aldrig har\u00a0v\u00e6ret.<\/p>\n

Skr\u00e5sikkert sl\u00e5r han alligevel fast, at op imod 100.000 mennesker \u00bbforcerer mudder og tonsvis af affald og br\u00e6k for med begejstring at lytte til musik, der lyder som en kat smadret ind i en stortromme forst\u00e6rket med 10.000\u00a0watt.\u00ab<\/p><\/blockquote>\n

Det minder temmelig meget om noget, Ole Hyltoft udtalte i 2007 (og som jeg skrev om her p\u00e5 bloggen<\/a>). Noget siger mig, at jeg har flere metalalbums end Klaus Rifbjerg.<\/p>\n

Hvis det s\u00e5 bare var d\u00e9t… ogs\u00e5 jeg har v\u00e6ret tr\u00e6t af de danske musikfestivaltraditioner af og til (men i \u00e5r skal jeg st\u00e5 der selv, midt i regnen). Jeg frygter, at Klaus Rifbjerg p\u00e5 sine gamle dage er blevet en ureflekteret kv\u00e6rulant.<\/p>\n

Dens slags selektion bremser ikke Klaus Rifbjerg, hvis elegant turnerede ord simpelt hen sidder for l\u00f8st. Hvorfor skal han insinuere, at fanger i politiets vogne automatisk f\u00e5r bank? Hvad er det for en fortid, han taler om, n\u00e5r han bralrende siger, at \u00bbb\u00f8rn og voksne d\u00f8de som fluer\u00ab? Hvordan kan han generaliserende fastsl\u00e5, at \u00bblykkelige er vi fanden gale mig ikke\u00ab? Hvad bilder han sig ind, han, som af NATOs generalsekret\u00e6r forlanger, at denne skal \u00bbfrig\u00f8re sig selv og blive et anst\u00e6ndigt menneske\u00ab? Hvad er det dog, der stikker ham, da han, kortvarigt stillet over for Kastrup Lufthavs sikkerhedskontrol, ytrer, at \u00bballe de kors der sl\u00e5s til sikkerhedens bevarelse, er mere dr\u00e6bende end selve\u00a0terroren\u00ab?<\/p>\n

Den slags kan man m\u00e5ske t\u00e6nke et kort \u00f8jeblik i en sikkerhedsk\u00f8, men det skal ikke skrives og slet ikke st\u00e5 i en\u00a0bog.<\/p><\/blockquote>\n

Den slags er trist at se. Jeg h\u00e5ber ikke at 90’ernes Rifbjerg og hans medblogger er havnet i en tilsvarende rutine og er endt med at blive syrlige \u00e6ldre herrer.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jens blev engang kaldt for 90’ernes Rifbjerg. Det lo han meget af. Selv m\u00f8dte jeg for snart mange \u00e5r siden den oprindelige Klaus Rifbjerg (det var endda i Edinburgh), og han var en venlig og meget vidende mand. Han er en af det 20. \u00e5rhundredes st\u00f8rste danske forfattere, og produktiv er han ogs\u00e5. Men somme … L\u00e6s videre Mudder og tonsvis af affald<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n