{"id":27881,"date":"2012-07-11T15:31:59","date_gmt":"2012-07-11T13:31:59","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=27881"},"modified":"2012-07-11T17:44:39","modified_gmt":"2012-07-11T15:44:39","slug":"kaerligheden-til-musik","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/kaerligheden-til-musik\/","title":{"rendered":"K\u00e6rligheden til musik"},"content":{"rendered":"

<\/param><\/param><\/param><\/embed><\/object><\/p>\n

Bruce Springsteen’s tre timer p\u00e5 Orange Scene l\u00f8rdag, fra kl. 21 til midnat, br\u00e6nder stadig i mange af os, hvilket skinner igennem ikke mindst inde p\u00e5 Facebook. P\u00e5 Bloggers by Choice beskriver Nikolaj Steen M\u00f8ller ogs\u00e5 i et st\u00f8rre skriv<\/a> om Roskilde 2012, hvorfor Springsteen blandt mange andre koncertoplevelser var \u00e5rets mest givende for ham. Det sker med disse velvalgte ord:<\/p>\n

Jeg l\u00e6ste en l\u00e6ngere klumme<\/a>, skrevet inden l\u00f8rdag aften, der m\u00e5 have handlet om mig \u2013 den sagde hele tiden \u2018vi\u2019 og handlede om de midaldrende, og jeg er vel ved at v\u00e6re der efter at have passeret de 40. Og \u2018vi\u2019 vil \u00e5benbart have \u2018true down to earth no-nonsense rock\u2019, s\u00e5dan nogen som \u2018os\u2019. N\u00e6rmest religi\u00f8st. Sikke noget forbandet sludder. Nu sl\u00e5r jeg det der patroniserende \u2018vi\u2019 fra, og taler om, hvad jeg elsker ved Springsteen, som jeg ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de har det der nostalgiske forhold til. Hvordan skulle jeg kunne det, n\u00e5r jeg var fire, da \u2018Born to Run\u2019 kom? Den udgave af sangen, jeg er vokset op med, er lavet af Frankie Goes to Hollywood.<\/em><\/p>\n

Jeg elsker Springsteen for den m\u00e5de, hans musik og hans band er s\u00e5 forelskede i soul, i Phil Spector, i The Clash, selv i Suicide. Det var ad den vej, jeg selv kom frem til ham, omsider. Sgu ikke, fordi det var \u2018true down to earth no-nonsense rock\u2019. Hvis det var grunden, ville jeg i stedet have st\u00e5et oppe foran til The Cult. Dem glemte jeg alt om i 1991.<\/em><\/p>\n

Og s\u00e5 elsker jeg ham endnu mere, fordi jeg elsker hans bedste sange, som der er s\u00e5 mange af (og han spillede masser af dem i l\u00f8rdags). Jeg kunne lige s\u00e5 godt bare citere hele teksten til \u2018No Surrender\u2019<\/a> her, som manden lagde ud med. Det er musik om k\u00e6rligheden til musik. Men frem for alt er det musik til at fejre livet, h\u00e5b og dr\u00f8mme, og til at male sorgerne. Empatisk, skaml\u00f8st romantisk, euforisk meget af tiden, gennemsyret af humanisme, og s\u00e5 endda med glockenspiel indimellem.<\/em><\/p>\n

Fra \u2018Spirit in the Night\u2019 og \u2018The E Street Shuffle\u2019 til \u2018Jack of All Trades\u2019 og \u2018Wrecking Ball\u2019: Musik, der f\u00e5r en til at f\u00f8le, at han er en god ven, der ved, hvad man f\u00f8ler og g\u00e5r igennem. Han har ikke v\u00e6ret perfekt altid, men hvilken ven er det? S\u00e5dan er de bedste, Springsteen er en af de bedste nogensinde, og han viste hvorfor den l\u00f8rdag aften. Ogs\u00e5 for en del, der sikkert ikke ellers havde v\u00e6ret interesseret, eller begrebet hvad det hele handler om.<\/em><\/p>\n

\u00a9 Nikolaj Steen M\u00f8ller\/Bloggers by Choice<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n

Right on, Brother Nikolaj – musik skrevet s\u00e5 man bliver sulten efter mere af den. <\/p>\n

Det vilde klip foroven er i\u00f8vrigt fra G\u00f6teborg’s Nya Ullevi, hvor Springsteen & The E Street Band har skabt tradition for at spille specielt heftige koncerter, der altid ligger sidst p\u00e5 en europ\u00e6isk sommertour. S\u00e5ledes ogs\u00e5 i 2008, hvor andenaftenen p\u00e5 stadion ligesom Roskilde blev sluttet af p\u00e5 beh\u00f8rig vis med et udr\u00e5bstegn i form af ‘Twist & Shout’. Hvem der havde billetter til d. 27. og 28. juli, n\u00e5r det igen er tid for Springsteen’s s\u00e5kaldte ‘stadium breakers’ i G\u00f6teborg…! Men Prag i aften kunne ogs\u00e5 g\u00f8re det for nu. F\u00e5r stadion d\u00e9r mon den forj\u00e6ttede og for sj\u00e6ldent spillede ‘Backstreets’? Eller en f\u00f8lt klaverudgave af mesternummeret ‘The Promise’? Eller bandudgaven af Nebraska<\/em>‘s ‘Atlantic City’, der egentlig var planlagt l\u00f8rdag aften, men blev droppet undervejs til fordel for en cover af Jimmy Cliff’s ‘Trapped’? Springsteen’s st\u00e6rkt varierende setlister er the stuff that dreams are made of<\/em>… <\/p>\n

<\/object><\/p>\n
<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bruce Springsteen’s tre timer p\u00e5 Orange Scene l\u00f8rdag, fra kl. 21 til midnat, br\u00e6nder stadig i mange af os, hvilket skinner igennem ikke mindst inde p\u00e5 Facebook. P\u00e5 Bloggers by Choice beskriver Nikolaj Steen M\u00f8ller ogs\u00e5 i et st\u00f8rre skriv om Roskilde 2012, hvorfor Springsteen blandt mange andre koncertoplevelser var \u00e5rets mest givende for ham. … L\u00e6s videre K\u00e6rligheden til musik<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n