{"id":27981,"date":"2012-07-28T01:12:09","date_gmt":"2012-07-27T23:12:09","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=27981"},"modified":"2012-07-28T01:12:12","modified_gmt":"2012-07-27T23:12:12","slug":"ullevi-27-7-2012","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/ullevi-27-7-2012\/","title":{"rendered":"Ullevi 27.7.2012"},"content":{"rendered":"

\"20120728-011048.jpg\"<\/a><\/p>\n

Her sad jeg s\u00e5, 27 \u00e5r efter at jeg f\u00f8rste gang havde oplevet Bruce Springsteen & The E Street Band p\u00e5 G\u00f6teborgs store gamle nye stadion. Ligesom dengang i 1985 var jeg henvist til en siddeplads oppe p\u00e5 h\u00f8jre langside, dog forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 scenen. <\/p>\n

Rigtig meget andet har \u00e6ndret sig siden dengang. Jeg er ikke den samme som dengang, mere end dobbelt s\u00e5 gammel og adskillige \u00e5r \u00e6ldre end Bruce Springsteen selv var d\u00e9n aften. Erfaringerne tynger, kroppen og forstanden er den samme og samtidig helt forandret. Samfundet snurrer rundt i endnu en af de tilbagevendende kriser. <\/p>\n

Teknologien \u00e6ndrer meget, og den fad\u00f8lsbundne stadionrockkultur kan knap f\u00f8lge med. Det bliver mere og mere meningsl\u00f8st at forlange et forbud mod kameraer og optageudstyr med vore dages mobiltelefoner.<\/p>\n

Musikken derude har \u00e6ndret sig til ukendelig; stjerner er kommet og er g\u00e5et bort. Clarence Clemons er ikke mere, Danny Federici heller ikke. I 1985 var mange europ\u00e6ere stadig f\u00f8rst i gang med at opdage Bruce Springsteen; i dag er han en institution og en af rockens store, gamle statsm\u00e6nd. <\/p>\n

M\u00e5ske er det i virkeligheden her i Europa, vi elsker ham h\u00f8jest. Springsteen er repr\u00e6sentant for det USA, vi h\u00e5ber p\u00e5, et progressivt og tolerant land med h\u00f8jt til himlen og med hjertet p\u00e5 rette sted. Han rummer protestsangen fra Dylan og Guthrie, den festlige rocknroll og soul fra Berry og Berry Gordy og Beatlemania, l\u00e6ngslen og vemodet fra Orbison, det opr\u00f8rske h\u00e5b fra The Clash og Patti Smith. Denne ikke ret h\u00f8je mand p\u00e5 63 skulle b\u00e6re vore sj\u00e6le p\u00e5 sine skuldre p\u00e5 s\u00e5dan en aften som i g\u00e5r aftes.<\/p>\n

Det startede godt, men alle skulle l\u00f8ftes f\u00f8rst. En time er ingen verdens ting i dette koncertunivers og efterh\u00e5nden som sommeraftenen s\u00e6nkede sig, kom magien snigende. Jeg havde troet, at “My City of Ruins” skulle blive den altomfavnende showstopper – men det er den. Der var en elektrificeret udgave af “Youngstown”, og pludselig opdagede jeg hvordan “Johnny 99” faktisk kan v\u00e6re lige s\u00e5 meget Chuck Berry som Woody Guthrie. Og s\u00e5 kom en stemningsfyldt udgave af den i koncertsammenh\u00e6ng s\u00e5 sj\u00e6ldne “Drive All Night” – s\u00e5 smukt! Og s\u00e5 “Tenth Avenue Freezeout” med en hyldest til The Big Man. Hans s\u00f8n tr\u00e6der allerede varsomt, men sikkert i farmands store fodspor.<\/p>\n

Tre timer og femogtredive minutters koncert kan ikke v\u00e6re ene h\u00f8jdepunkter – jeg vil f.eks. nok altid synes at “Waiting On A Sunny Day” er en bagatel, og en s\u00e6tliste med endnu nogle af de \u00e6ldre ballader ville have passet til min egen sindsstemning – men der var masser af gode stunder. Gad vide hvad der bliver spillet i morgen?<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Her sad jeg s\u00e5, 27 \u00e5r efter at jeg f\u00f8rste gang havde oplevet Bruce Springsteen & The E Street Band p\u00e5 G\u00f6teborgs store gamle nye stadion. Ligesom dengang i 1985 var jeg henvist til en siddeplads oppe p\u00e5 h\u00f8jre langside, dog forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 scenen. Rigtig meget andet har \u00e6ndret sig siden dengang. Jeg er … L\u00e6s videre Ullevi 27.7.2012<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n