{"id":29080,"date":"2012-10-06T21:37:53","date_gmt":"2012-10-06T19:37:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=29080"},"modified":"2012-10-08T21:23:27","modified_gmt":"2012-10-08T19:23:27","slug":"hey-hey-my-my","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/hey-hey-my-my\/","title":{"rendered":"Hey hey, my my"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>
Foto: http:\/\/www.thedoubleseven.com\/benWatts.html<\/a><\/figcaption><\/figure>\n

Jens t\u00e6nkte forleden h\u00f8jt her p\u00e5 bloggen. Hvad ville der mon v\u00e6re sket med John Lennon, hvis han havde v\u00e6ret i live i dag? M\u00e5ske ville han have endt med at udsende hel- eller halvkedelig hyggerock med \u00e5rs mellemrum og turnere med Eric Clapton og Phil Collins, eller m\u00e5ske ville han have f\u00e5et sin anden luft og leveret et sent mesterv\u00e6rk sammen med nogle af de musikere, der dukkede op i \u00e5rtierne efter den decembernat i 1980. M\u00e5ske ville han igen spille med The Beatles med \u00e5rs mellemrum \u2013 eller de fire fra Liverpool ville v\u00e6re enige om at lade legenden v\u00e6re i fred. Vi f\u00e5r det aldrig at vide. John Lennon er en af de musikere, jeg og mange andre savner allermest.<\/p>\n

Nogle musikere bliver De Unge D\u00f8de \u2014 uforskyldt eller selvforskyldt. Mange andre musikere opn\u00e5r at blive gamle. Og de har stadig lyst til at spille den musik, de skabte som unge.<\/p>\n

Hvad kan vi forlange af dem, der overlever mange \u00e5r i musikbranchen? Jeg vil ikke forlange af Paul McCartney eller David Bowie eller The Rolling Stones eller Leonard Cohen eller Patti Smith eller Neil Young eller Bob Dylan eller Bruce Springsteen at de kan levere nye mesterv\u00e6rker. De har alle hver is\u00e6r haft lange perioder, hvor de ikke har sat en fod forkert. Det eneste, jeg vil bede om, er at de nu i deres alderdom kan finde en slags syntese mellem deres egne bedrifter som unge og den alder,de har nu. N\u00e5r d\u00e9t sker, kan kunstner og publikum sammen se ungdomsv\u00e6rkerne ses i et nyt lys. Heller ikke Neil Young synes at det er bedre at br\u00e6nde ud end at fade v\u00e6k.<\/p>\n

Jeg t\u00e6nker stadig p\u00e5 to koncerter jeg var til i \u00e5r. Den ene var med The Cure p\u00e5 Roskilde-festivalen, den anden var med Leonard Cohen i Aalborg. Nogle anmeldere var begejstrede for The Cures koncert; det var jeg ikke. Den unge desperation og d\u00f8dsdrift der hersker i The Cures sange fra bandets storhedstid bliver underlig at genopleve, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 at en mand p\u00e5 Robert Smiths alder med stor sandsynlighed allerede har levet over halvdelen af sit liv. Bedre blev det ikke af at Smith & Co. h\u00e6nger fast i en visuel fremtoning der engang ville have v\u00e6ret hip, men nu virker som den eneste reelle desperation i deres udtryk.<\/p>\n

Derimod var jeg helt gennemstr\u00f8mmet af begejstring over Leonard Cohens koncert. Det hjalp selvf\u00f8lgelig, at sensommeraftenen i sig selv var s\u00e5 smuk, men ogs\u00e5 Cohens rejse gennem eget bagkatalog fandt sted p\u00e5 et blandet br\u00e6ndstof af de f\u00f8rste albums melankoli og den livsvisdom, manden har opn\u00e5et og beskrevet sent i sin karriere. S\u00e5 er det ikke slemt at blive gammel, t\u00e6nkte jeg og mange andre d\u00e9n aften i M\u00f8lleparken.<\/p>\n

Be for real<\/em>, som Cohen sang d\u00e9n aften.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jens t\u00e6nkte forleden h\u00f8jt her p\u00e5 bloggen. Hvad ville der mon v\u00e6re sket med John Lennon, hvis han havde v\u00e6ret i live i dag? M\u00e5ske ville han have endt med at udsende hel- eller halvkedelig hyggerock med \u00e5rs mellemrum og turnere med Eric Clapton og Phil Collins, eller m\u00e5ske ville han have f\u00e5et sin anden … L\u00e6s videre Hey hey, my my<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n