\nH\u00f8rte f\u00f8rst Joakim Th\u00e5str\u00f6m i Ebba Gr\u00f6n, Sverige’s udtryksfulde punkband, der med sange som m\u00e5ls\u00f8gende “Staten & Kapitalet” slog hul igennem for en ny generation. I 80’erne var han med i Imperiet, der med dramatisk, personpolitisk rockmusik blev hinsidan, hvad Gasolin’ havde v\u00e6ret i DK; d\u00e9t folkelige orkester med mening, man samledes om. 90’erne s\u00e5 Th\u00e5str\u00f6m i kamp med netop den problematik, flygtende fra en k\u00e4ndis-tilv\u00e6relse i Sverige, han selv f\u00f8lte sig kvalt af. F\u00f8rst til Amsterdam, derefter til K\u00f8benhavn, hvor han siden har opholdt sig.<\/p>\n
Efter en r\u00e6kke sv\u00e6rtford\u00f8jelige og engelsksprogede trods-udgivelser med gidsel-teknobandet Peace Love & Pitbulls, var Th\u00e5str\u00f6m omkring \u00e5rtusindeskiftet atter klar til i eget navn at synge p\u00e5 modersm\u00e5let igen. “Det \u00e4r ni som e dom konstiga, det \u00e4r jag som e normal” blev en tilbagevenden til en guitarb\u00e5ret rockmusik, der m\u00e5ske bedst kan karakteriseres som en voksen og meget tungere udgave af Ebba Gr\u00f6n. Sj\u00e6lden stor succ\u00e9s i Sverige blev resultatet b\u00e5de for den og for efterf\u00f8lgeren “Mannen som blev en gris”, der begge her i landet brillerede med kun at s\u00e6lge omkring 300 eksemplarer. S\u00e5 Th\u00e5str\u00f6m kunne fortsat g\u00e5 i fred p\u00e5 Vesterbro.<\/p>\n
Derfra har han skrevet materialet til “Skebokvarnsv. 209”, den nye plade der udkom i Sverige i tirsdags. V\u00e6k er nu de tonstunge guitarer, de fabrikskv\u00e6rnende trommer, den desperate sang. Erstattet af et lavm\u00e6lt, enkelt lydbillede, hvor klaver, akustisk guitar og Th\u00e5str\u00f6ms s\u00e5 specielt udtryksfulde stemme ligger centralt. I en svensk avis stod der forleden helt forkert, at dette er hans “Murder Ballads”-plade. Hvis vi endelig skal ind i den terminologi, er “Skebokvarnsv. 209” snarere hans “Boatman’s Call”. Den blanding af lavm\u00e6lt resignation og kiggen sig over skulderen, som Nick Cave d\u00e9r bedriver, findes i rigt m\u00e5l ogs\u00e5 her.<\/p>\n
“Skebokvarnsv. 209” er adressen p\u00e5 det boligkompleks i Stockholm-forstaden R\u00e5gsved, hvor Th\u00e5str\u00f6m voksede op. Og mange af de nye tekster opleves som breve fra en tid, da Th\u00e5str\u00f6m fandt sig selv i verden der. Han fort\u00e6ller om is p\u00e5 fodboldbaner, n\u00e5r det var vinter, og om h\u00f8jhuse der stod. Han fort\u00e6ller om sin vistnok vennel\u00f8se far, som var “fr\u00e4mling overalt”, som altid skulle vise sin pistol frem n\u00e5r han havde drukket, som ikke talte meget, som “m\u00e5ske bare dr\u00f8mte om at lange tog skulle tage ham langt, langt bort”. Og han beretter om hvordan Ebba Gr\u00f6n m\u00f8dtes i R\u00e5gsved for at skrige og “st\u00e5 forrest n\u00e5r hele lortet sagde bang-bang-bang”, f\u00f8rst hed The Haters, drak medicin med terpentin-smag, indspillede den f\u00f8rste single – 1500 kr for 500 eksemplarer! – der skulle forandre alting.<\/p>\n
Og han skriver ogs\u00e5 om nu og her. Om en voksen Joakim Th\u00e5str\u00f6m, der “aldrig har gjort nogen kvinde glad”. Om Gun Club’s Jeffrey Lee Pierce, der synger blues som ingen andre. Og han synger selv om K\u00f8benhavn p\u00e5 pladen; om Vesterbro, om S\u00f8nder Boulevard, om Sort Sol, “der sang for alle dem der var som os”, om Ole Jastrau, om Dan Tur\u00e9ll, om barerne, om m\u00e5nen over byen, der er den smukkeste han ved. Utroligt, midt i den s\u00e5 hypede “danske b\u00f8lge”, at der skal en svensker til at synge s\u00e5 levende og indf\u00f8lt om vores hovedstad!<\/p>\n
Universal Records viser indtil videre ikke levende tegn p\u00e5 at udsende “Skebokvarnsv. 209” i DK, hvilket med ovenst\u00e5ende i mente er forkert. Godt at musikk\u00f8b p\u00e5 nettet er opfundet – disse 11 “tilst\u00e5elelsesbreve” er investering v\u00e6rd!<\/p>\n