{"id":2947,"date":"2008-09-10T00:26:29","date_gmt":"2008-09-09T22:26:29","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=2947"},"modified":"2008-09-10T00:26:29","modified_gmt":"2008-09-09T22:26:29","slug":"once-upon-a-time-in-retroland","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/once-upon-a-time-in-retroland\/","title":{"rendered":"Living in another world?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Il Pastore skrev forleden her om Neon Neon, endnu et nyt band der benytter sig af lyden, tonerne og tilgangen fra de 80’ere, som har v\u00e6ret s\u00e5 musikalsk attraktive n\u00e6sten lige siden de var ovre. Det mest belastende ved retro-stilen som bor i den periode er, at den s\u00e5 ofte baseres p\u00e5 de samme efterh\u00e5nden ret benyttede suppeben – Depeche Mode, anyone…? H\u00f8rt i det lys fremst\u00e5r et andet af tidens fremstormende bakspejlsbands, australske Cut Copy<\/strong>, ligeledes ret originale, idet deres glitrende Nutrasweet-synths skylder langt mere til guddommelige New Order samt m\u00e5ske is\u00e6r tidlig Talk Talk, end til the usual suspects.<\/p>\n

If\u00f8lge almen kritikeropfattelse skrev Talk Talk f\u00f8rst musikhistorie med Colour Of Spring og fremefter, men i dette hjerte kulminerer bandet allerede p\u00e5 f\u00f8rste side af It’s My Life, det forrige album, fra 1984. P\u00e5 mesterlige sange som ‘Such A Shame’, ‘Ren\u00e9e’ og titelnummeret ‘It’s My Life’ lykkes det der Mark Hollis & co. at navigere fejlfrit mellem den vakreste eurosynthpop og tidsl\u00f8s l\u00e6ngsel af en anden verden – slet ingen nem bedrift.<\/p>\n

Melbourne-trioen Cut Copy<\/strong> lyder ikke s\u00e5 <\/em>h\u00f8jt h\u00e6vet p\u00e5 In Ghost Colours<\/strong>, men deres moldominerede klangflader \u00e5nder alligevel noget af selvsamme lyse melankoli. Det h\u00f8res bedst p\u00e5 \u00e5bne hits som ‘Lights & Music’, ‘Strangers In The Wind’ og ‘Hearts On Fire’, hvoraf sidstn\u00e6vnte undervejs kl\u00e6der sig ud som New Order, med note perfect Peter Hook-bass. S\u00e5 jo, originalitet ligger mere i profileret sangkvalitet og detaljebl\u00e6ndende maskinparksproduktion (LCD Soundsystem’s Tim Goldworthy), end i noget s\u00e5 anderledes h\u00e5bl\u00f8st oldschool som egentlig selvst\u00e6ndig stil. For den kan ofte v\u00e6re sv\u00e6r at fange. Accepterer man det, er Cut Copy <\/strong>p\u00e5 In Ghost Colours<\/strong> et overraskende givende bekendtskab. Med<\/em> Bizarre Love Triangle-lydende vocoder naturligvis.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Il Pastore skrev forleden her om Neon Neon, endnu et nyt band der benytter sig af lyden, tonerne og tilgangen fra de 80’ere, som har v\u00e6ret s\u00e5 musikalsk attraktive n\u00e6sten lige siden de var ovre. Det mest belastende ved retro-stilen som bor i den periode er, at den s\u00e5 ofte baseres p\u00e5 de samme efterh\u00e5nden … L\u00e6s videre Living in another world?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n