Nej, desv\u00e6rre ikke. Men Johnny Marr’s fine guitar-jinglejangle p\u00e5 soloalbumforl\u00f8beren ‘The Messenger’ er ikke til at tage fejl af. Hans vokal er p\u00e5 sin Manc-facon slet heller ikke d\u00e5rlig, og alligevel sniger den unfair tanke sig straks ind, hvilke store melodiske som lyriske ting, Marr’s gamle partner Morrissey ville kunne have udrettet ovenp\u00e5 ‘The Messenger’s lyse backingtrack. Det forbliver Johnny Marr og Morrissey’s f\u00e6lles forbandelse, vi aldrig vil kunne glemme deres samarbejdes ubetaleligt gyldne musik, st\u00f8rre end langt det meste andet… <\/p>\n