{"id":29747,"date":"2012-11-21T15:21:53","date_gmt":"2012-11-21T13:21:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=29747"},"modified":"2012-11-22T11:27:31","modified_gmt":"2012-11-22T09:27:31","slug":"historien-om-sandra","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/historien-om-sandra\/","title":{"rendered":"Historien om en guilty pleasure"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Forleden i Odense’s fremragende pladebutik Moby Disc faldt jeg over en ny plade med tyske Sandra. Hendes s\u00e6regne musik havde jeg et meget bl\u00f8dt punkt for i sidste halvdel af firserne, hvor hun sammen med producer Michael Cretu lavede storladen, tysksmagende europop med underklang af \u00e5ben nat og lysende metropoler. Husker f\u00f8rste gang i Berlin i vinteren 86-87, hvor det eneste jeg h\u00f8rte p\u00e5 min Sony Walkman var en kasette, hvis ene side var Pet Shop Boys’ Disco<\/em>, den anden Sandra’s The Long Play<\/em>-debut. Ikke tilf\u00e6ldigt, for s\u00e5 forskellige som de var i udtryksunivers, var der alligevel b\u00e5de synths, masser af reverb og det molpr\u00e6gede euro-tonesprog tilf\u00e6lles.<\/p>\n

Sandra blev undervejs gift med Cretu og sammen flyttede de til Ibiza, fik tvillingedrenge og fik for Enigma-popmillionerne bygget et k\u00e6mpe mansion med stort studie, hvorfra der gennem \u00e5rene blev indspillet en lind str\u00f8m af stadig svagere Sandra-plader. Svagere fordi hun som nu voksen artist havde h\u00f8rbart vanskeligt ved at udvikle sin \u00e6rketypiske lyd og musik yderligere. Efter \u00e5rtusindeskiftet k\u00f8bte jeg – dumtrofast – stadig hendes udgivelser, men de var, hvis ret skal v\u00e6re ret, en heltrist forn\u00f8jelse at h\u00f8re p\u00e5, og blev altid hurtigt gemt v\u00e6k.<\/p>\n

Derfor ret vildt at opleve, at Sandra anno 2012 p\u00e5 Stay in Touch<\/em> lyder mere levende og veloplagt end hun har gjort, ja, ialfald de sidste tyve \u00e5r. Er det mon skilsmissen fra Michael Cretu for fem \u00e5r siden, som endelig har f\u00e5et den skind\u00f8de europopprinsesse til at v\u00e5gne fra Ibiza’s Torneroses\u00f8vn igen? P\u00e5 det nye album er der ikke flere halvkv\u00e6dede fors\u00f8g p\u00e5 hverken Euro-R&B eller latinsk voksenpop. Istedet opleves en l\u00e6ngsel efter at genfinde pr\u00e6cis de dyder, der i det hele taget gjorde Sandra Lauer fra Saarbr\u00fccken til s\u00e5 stort et europopf\u00e6nomen way back. De gamle firserkeyboards + trommemaskiner er fundet frem og st\u00f8vet af, og Sandra s\u00f8ger med sine nye musikalske partnere, at ramme pr\u00e6cis den tone og det temperament, der var kendetegnende for hendes to hovedv\u00e6rker, f\u00f8romtalte The Long Play<\/em>\u00a0(1985) og treeren The Secret Land<\/em>\u00a0(1988).<\/p>\n

S\u00e5 vi er helt tilbage ved starten af rejsen; alt er som f\u00f8r, og s\u00e5 alligevel ikke. For Sandra er nu som 50-\u00e5rig langt fra det unge univers hun dengang besang, og jeg, som lytter, ditto. Alligevel lyder hendes nye musik ikke fad og gammeldags. M\u00e5ske som f\u00f8lge af de hundrede bands + artister, der igennem flittige l\u00e5n de senere \u00e5r igen har gjort firsernes sound nutidig. Et ubehageligt sp\u00f8rgsm\u00e5l kunne v\u00e6re, hvor relevant det s\u00e5 er, at Sandra – helt ned til synthintro-opbygningen og trommebreaksprogrammeringen i ‘Kings & Queens’, der er tyvstj\u00e5let\/kopieret fra hendes eget 28 \u00e5r gamle ‘Maria Magdalena’-hit – tager os s\u00e5 m\u00e5lrettet pr\u00e6cis hen, hvor vi var med hende dengang, for s\u00e5 l\u00e6nge siden? Ved det \u00e6rlig talt ikke. Og m\u00e5ske det ikke er sundt. Men jeg er vild med at v\u00e6re der igen. Til et punkt, hvor denne plade allerede har f\u00e5et langt mere spilletid, end det spritnye og naturligvis langt mere interessante album med Crystal Castles…!<\/p>\n

PS – Den ekstra CD i deluxe-udgaven indeholder i\u00f8vrigt ‘extended versions’ af samtlige sange p\u00e5 albummet. Endnu en tilbagevenden til Sandra’s firsere, hvor et moderne remix generelt og som oftest netop var den langt mere spiselige som musikalske extended version.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forleden i Odense’s fremragende pladebutik Moby Disc faldt jeg over en ny plade med tyske Sandra. Hendes s\u00e6regne musik havde jeg et meget bl\u00f8dt punkt for i sidste halvdel af firserne, hvor hun sammen med producer Michael Cretu lavede storladen, tysksmagende europop med underklang af \u00e5ben nat og lysende metropoler. Husker f\u00f8rste gang i Berlin … L\u00e6s videre Historien om en guilty pleasure<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n