{"id":29774,"date":"2012-11-27T12:46:15","date_gmt":"2012-11-27T10:46:15","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=29774"},"modified":"2012-11-27T12:46:15","modified_gmt":"2012-11-27T10:46:15","slug":"tillykke-jimi","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/tillykke-jimi\/","title":{"rendered":"Tillykke, Jimi!"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Vi har af og til n\u00e6vnt ham her p\u00e5 bloggen, men der har aldrig v\u00e6ret en artikel om Jimi Hendrix. I dag kunne han v\u00e6re blevet 70, men han blev kun 27; han d\u00f8de f\u00e5 uger efter jeg begyndte i 1. klasse. Denne blogs forfattere er nu gamle nok til at kunne v\u00e6re hans far \u2013 vi glemmer ofte, at han trods alle sine bedrifter var en ung fyr, der reelt endnu var i begyndelsen af sin karriere.<\/p>\n

Jeg vil ikke p\u00e5st\u00e5, at jeg er Hendrix-ekspert, men n\u00e5r jeg lytter til hans musik, genopdager jeg hvor innovativ og udfordrende den faktisk har v\u00e6ret sammenlignet med f.eks. samtidige The Doors, som jeg altid har syntes var temmelig gumpetunge og selvoptagede. Hos Jimi Hendrix m\u00f8des en afro-amerikansk guitar-baseret bluestradition med den psykedeliske rock og stor musik opst\u00e5r i det lille trio-format.<\/p>\n

I sit korte liv n\u00e5ede Jimi Hendrix at inspirere et hav af andre musikere. I Patti Smiths selvbiografi Just Kids<\/em> er et af de afsnit, der is\u00e6r g\u00f8r indtryk p\u00e5 mig, hendes beretning om det korte m\u00f8de med Hendrix og hvordan det p\u00e5virkede hende. Mange \u00e5r senere, p\u00e5 Thirteen,<\/em> kan vi h\u00f8re hendes hyldest \u2013 en (meget \u00e6rb\u00f8dig) udgave af “Are You Experienced”.<\/p>\n

Vi t\u00e6nker tit mest p\u00e5 Hendrix som en bl\u00e6ndende guitarist, men ogs\u00e5 hans vokal er interessant. Pr\u00f8v f.eks. at h\u00f8re de f\u00f8rste albums p\u00e5 Gasolin’ og sammenlign med “Crosstown Traffic” eller “Foxy Lady” \u2013 Franz Beckerlee har tydeligvis h\u00f8rt Hendrix spille, men Kim Larsen har s\u00e5 afgjort ogs\u00e5 h\u00f8rt Hendrix synge!<\/p>\n

Parallellen til Kurt Cobain, en anden venstreh\u00e5ndet sanger og guitarist fra Seattle, der ogs\u00e5 kun n\u00e5ede at blive 27, er selvf\u00f8lgelig sl\u00e5ende. Men Jimi Hendrix n\u00e5ede noget ekstra (som Cobain af naturlige \u00e5rsager var afsk\u00e5ret fra at blive), nemlig at blive et afroamerikansk idol i et USA, der stadig var dybt pr\u00e6get af indgroet racisme og hvad der kun kan betegnes som regul\u00e6r apartheid. D\u00e9t i sig selv var ogs\u00e5 en bedrift.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi har af og til n\u00e6vnt ham her p\u00e5 bloggen, men der har aldrig v\u00e6ret en artikel om Jimi Hendrix. I dag kunne han v\u00e6re blevet 70, men han blev kun 27; han d\u00f8de f\u00e5 uger efter jeg begyndte i 1. klasse. Denne blogs forfattere er nu gamle nok til at kunne v\u00e6re hans far … L\u00e6s videre Tillykke, Jimi!<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n